Social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere til dagvagt på Esehuset rød afdeling, faste stillinger
Esbjerg Kommune
”Esehuset er et unikt plejehjem, som rummer både demens og psykiatri. Her er fokus på retten til selvbestemmelse, hvor respekt, tryghed og de nære relationer skaber værdig livskvalitet for den enkelte beboer”
Gå ikke glip af denne unikke chance for at blive vores nye kollega.
Vi søger 2 social - og sundsassistenter eller social- og sundhedshjælpere til 2 faste stillinger på gennemsnitlig 37 timer pr. uge, fortrinsvis i dagvagt. Det må forventes, at man nogle gange skal arbejde i et andet vagtlag, så driften fungerer bedst muligt, og vi kan være der for vores beboere.
Tiltrædelse 1. december eller snarest muligt derefter.
Vi er placeret centralt i Sædding og er et plejehjem for ældre borgere med demens og/eller kronisk sindslidelse.
Vi forventer, at du:
- har ”hjertet på rette sted”, hviler i dig selv og derved evner at udstråle ro, personligt overskud og robusthed
- har bevidsthed om egne grænser
- kan aflæse signaler, udvise respekt, lytte til den enkelte og vise stor grad af indfølingsevne for både beboerne, deres pårørende og dine kollegaer
- bevarer overblikket og tager ansvar for opgaveløsningen trods ”mange bolde i luften”
- er løsningsorienteret og ser muligheder i stedet for begrænsninger – TØR tænke ”ud af boksen”
- er god til at samarbejde tværfagligt og er en ærlig, åben og loyal kollega, som ikke går af vejen for et godt grin – HUMOREN vægtes højt
Vi kan tilbyde dig:
- et på alle måder levende hus i konstant udvikling
- et job med masser af udfordringer, hvor ingen dage er ens – og hvor du selv er med til at sætte barren for din faglige rejse
- gode og fagligt dygtige kollegaer at sparre med gennem hele døgnet
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Steven Min Andersen på tlf. nr. 29 47 18 16 på hverrdage mellem kl. 8-9.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
19. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Søg stillingen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
