SSH’ere til Plejen, Distrikt 4

Fredericia Kommune



Har du et brændende ønske om at gøre en forskel?
Er du ekspert i at møde borgeren i deres eget hjem med respekt og faglighed?
Vil du være en del af et engageret og udviklingsorienteret team?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger to SSH’ere til faste stillinger i dagvagt - men med mulighed for aftenvagter
med arbejde hver anden weekend.

Om os
På Vejlevej er vi to distrikter samlet og ca. 130 faste medarbejdere fordelt på fire teams, husassistenter og aftenvagter. Vi er en solid medarbejdergruppe, der ønsker at betjene vores borgere med god kvalitet og service ud fra Fredericia Kommunes kvalitetsstandard.

Vi er i gang med flere spændende processer, hvor vi skal arbejde med den nye ældrelov og dialogbaseret vagtplan – et system, hvor du selv planlægger din vagtplan i et samarbejde med dine kollegaer i dit team.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvorfor din medvirken er vigtigt. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger, som består af: husassistenter, sygehjælpere, SSH’ere, SSA’er, sygeplejersker, planlæggere, terapeuter, ernæringskonsulent, afdelingsleder og distriktsleder.

Vi kan tilbyde

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger med godt humør
  • Et godt sted at arbejde med udvikling og gode samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads præget af stor ansvarlighed for opgaverne
  • Gode og engagerede kolleger, der sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø
  • God introduktion.

Kvalifikationer og opgaver

  • Du er uddannet SSH
  • Du er engageret, fagligt bevidst, stabil og har en positiv livsindstilling
  • Vores hverdag forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og har en god tålmodighed.

Du skal have kørekort og kunne cykle, da begge dele er muligt, med de ruter vi har i Distrikt 4.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte planlægger Kamilla Frank Jensen, 2013 9306 eller distriktsleder Randi Bjerregaard, 2565 2415.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.

Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026.

Ansættelsessamtaler
Afholdes d. 9. december 2025 om formiddagen.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis, samt relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
5. december 2025.

Afdeling: Vest

Ansøgningsfrist: 05 December 2025

Placering: Vejlevej 121, 7000, Fredericia


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 05.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 05.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!