Pædagogmedhjælper til Nørrebjergskolen

Odense Kommune



Har du lyst til at gøre en forskel for børn med særlige behov? Er du empatisk, nærværende, fleksibel og klar til at indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab? Vil du være en del af en engageret og udviklingsorienteret specialskole? Så har vi jobbet til dig.

Nørrebjergskolen søger en pædagogmedhjælper 32 timer ugentlig til tiltrædelse fra den 1. december 2025 eller snarest derefter. Der kan også være andre kortere vikariater på skolen med timetal som aftales individuelt.

Om os
Nørrebjergskolen er en kommunal specialskole for elever med særlige behov. Vi tilbyder specialundervisning til børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder i alderen 6 - 17 år. Elevtallet er næste skoleår på ca. 150 elever. Der er ansat lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere. Skoledagen er i tidsrummet kl. 8.30-15.00, og der er pasning på skolen i tidsrummet kl. 7.00-16.00 på skole- og skolefridage.

Der er stor spredning i elevernes funktionsniveau. Nogle af eleverne har desuden fysiske handicaps og en del har multiple funktionsnedsættelser. Dette stiller store krav til empati, omstillingsevne og nærvær.

Nørrebjergskolen er en heldagsskole hvilket betyder, at lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen. Desuden er der pasningstilbud morgen, eftermiddag og i skoleferier.

Om dig
Vi ønsker at ansætte pædagogmedhjælper, der:

  • Har interesse for at arbejde med børn med særlige behov
  • Kan organisere, strukturere og guide eleverne, så de trives og lærer mest muligt
  • Er åben og fleksibel, har smil på læben og godt humør
  • Har vilje og evne til at skabe et godt samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige personale
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper
  • Har lyst til at arbejde med elever, der kræver nærvær, pleje og omsorg

Vi kan tilbyde

  • Et specialfagligt miljø, hvor elevens læring og trivsel er i centrum for skolens medarbejdere
  • En engageret medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, fysio-/ergoterapeuter, psykolog og sygeplejerske m.fl.
  • En dejlig skole med nogle fantastiske rammer
  • Job på en dynamisk, udviklingsorienteret skole, hvor ansvar og medindflydelse er nøgleord
  • Et job med spændende faglige, pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
  • Nogle dejlige børn og engagerede kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås på Nørrebjergskolens hjemmeside eller ved henvendelse til afdelingsleder Jesper Lund eller afdelingsleder Trine Nordborg-Damgaard på 63 75 18 00, .

Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 19. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet, Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
19. november 2025

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-12-2025 eller snarest derefter

Kontaktperson i annoncen:
Trine Nordborg-Damgaard

Tlf. nr. i annoncen:
63 75 18 00

Kontaktperson i annoncen:
Jesper Lund

Tlf. nr. i annoncen:
63 75 18 00


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!