Social og sundhedshjælper søges til plejehjem med hjertet på rette sted til dagvagt - Altiden
Altiden
Fællesskabet er afgørende, når vi skal være der for andre mennesker, som har brug for vores støtte. Du vil som social og sundhedshjælper være med til at sikre at vi sammen kan sikre en god og tryg hverdag for vores beboere.
Oplev Altiden Fribo Holte her:
Altiden Fribo Holte – beboernes hjem
Vi har gjort os umage for at gøre både lejligheder og fælles arealer rare at være i, og aktiviteter og spisning sker på borgernes præmisser og efter deres ønsker.
At hver enkelt beboer føler nærvær og føler sig set, er vores højeste prioritet. Derfor har vi et særligt fokus på, at beboerne selv er med til at bestemme, hvordan dagens program ser ud. Vi vægter fællesskabet højt – men på beboernes præmisser. På Altiden Fribo Holte skal man føle sig godt tilpas, så snart man træder ind ad døren – hvad end man bliver mødt af plejepersonalet, ledelsen eller de frivillige.
Altiden Fribo Holte ligger midt i Holtes smukke natur og stadig tæt på byen.
I 2022 vandt vi kvalitets prisen i vores nordiske koncern, som vi fik overrakt i Stockholm i februar 2023.
I 2025 har vi modtaget en hæderspris for særlig indsats indenfor blandt andet lavt sygefravær.
Den gode dag
Vores mål er, at man skal føle sig tryg og godt tilpas. Omsorg og service skal være af højeste kvalitet, og samtidigt er det vigtigt, at man har en indholdsrig dag med gode oplevelser. For at sikre at man får den bedst mulige omsorg, så arbejder vi i Altiden efter Altidens omsorgsmodel, som vi kalder Den gode dag.
Dine arbejdsopgaver
Du skal løse en bred variation af sundhedsfaglige opgaver og understøtte vores skønne kollegaer og beboere i dagvagten. Tid er vigtig, fordi det er den, som vi alle arbejder med at udfylde med godt samvær, tryghed, individuelle muligheder, praktisk assistance og gode oplevelser.
Derfor tror vi også på, at din faglighed skinner igennem ved alt, hvad du foretager dig. Som person er du observant og opsnapper straks, hvis der sker ændringer i beboernes mentale eller fysiske helbred – så du kan give dem præcis den pleje, de har behov for.
Derfor er det vigtigt, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Har demenserfaring
- Trives med helhedspleje og tager ansvar ift. at sikre at beboerne oplever høj og ensartet kvalitet i plejen
- Har mulighed for at arbejde i en dagvagt stilling på 30-32 timer med weekend vagt hver 3. weekend
Stillingen
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejder fordels program via Visma LogBuy og overenskomst med FOA/ DI.
Og, fordi din arbejdsglæde er vigtig for os, tjekker vi jævnligt op på din trivsel – så vi sikrer en god balance i din hverdag.
Hvis du vil høre nærmere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Haure på 2322 7044, Michelle Willems på 5369 7107 eller Majbritt Tillgren Jensen på 3114 6511.
Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende inviterer til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
Afdeling
Ældreområdet - Fribo
Rolle
Social- og sundhedshjælper
Lokationer
Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
Ansættelsestype
Deltid
Se vores ledige stillinger her
- Social og sundhedsassistent søges til plejehjem med hjertet på rette ste... Ældreområdet - Fribo · Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
- Brænder du for pleje og nærvær – og foretrækker dagvagt? Ældreområdet - Fribo · Altiden Fribo Greve - Ældreområdet
Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Siden 2000 har vi arbejdet med at hjælpe sårbare mennesker, når de har brug for en hånd, en skulder eller en assisteret hverdag ud fra vores primære opgave – at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. Her får du indblik i vores historie.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
