Vil du være med til at støtte vores beboere i at skabe en meningsfuld hverdag?
Gran Recovery and Health Aps
Hos Granhøjen Omsorg leder vi efter en social- og sundhedsassistent 20-25 timer om ugen – og med fri i weekenderne!
Her handler hverdagen om at støtte mennesker med psykiske eller sociale udfordringer i at skabe en tryg, stabil og meningsfuld hverdag i eget hjem. Er det dig vi skal have med på holdet?
Vi hjælper mennesker ind i en meningsfuld hverdag
Hos Granhøjen Omsorg støtter vi mennesker, der bor i egen bolig og har brug for støtte til at få hverdagen til at hænge sammen. Vi arbejder altid ud fra den enkeltes behov og ressourcer, med fokus på tryghed, struktur og livskvalitet.
Du bliver en del af en organisation, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd. Vi tror på, at nærvær og respekt gør den største forskel – både for beboerne og for os selv.
Dit nye team – et hus med grin, varme og faglig sparring
Selvom du kører ud selv, har du altid et hold i ryggen.
Din base bliver på kontoret i Nykøbing Sj., hvor du bliver en del af et hus fyldt med liv, grin og gode mennesker.
Her holder du til sammen med din leder og to nærmeste kollegaer i Granhøjen Omsorg, men du bliver også en naturlig del af fællesskabet i hele huset. Her er stemningen uformel, der er altid kaffe på kanden, og der er plads til både faglig sparring og gode grin i løbet af dagen.
Du hjælper med at skabe en sammenhængende hverdag
Som SSA hos Granhøjen Omsorg får du en selvstændig og meningsfuld rolle. Du bidrager til at skabe struktur, tryghed og udvikling - og du bliver en vigtig del af beboernes liv.
Arbejdsdagen byder på stor variation og meningsfulde opgaver, og du vil få mulighed for at udvikle både beboerne og dig selv i arbejdet.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Afholde samtaler med beboere og støtte op om individuelle udviklingsmål
- Støtte i ADL og daglige gøremål – alt fra lægebesøg til indkøb, oprydning, aktiviteter og beboerens beskæftigelse
- Have medicinansvar – herunderafstemning af FMK i Sensum og fokus på sikker medicinhåndtering
- Dokumentere og udarbejde statusrapporter om beboerens udvikling
- Samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til en meningsfuld og forudsigelig hverdag for beboeren
Ingen arbejdsdage er helt ens – men fælles for dem alle er, at du med garanti går hjem med følelsen af at have gjort en forskel.
Hvem er du?
Du møder mennesker med åbenhed og anerkendelse, og du formår at skabe relation, tillid og tryghed. Du er ansvarsfuld og selvstændig, men også en holdspiller, der trives i et tæt og tillidsfuldt samarbejde.
Vi ser gerne, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har erfaring med borgere med psykiske eller sociale udfordringer
- Kendskab til systemisk og narrative tilgange, NADA og Low Arousal (et plus - ikke et krav)
- Kan træffe selvstændige beslutninger og bevare roen i komplekse situationer
- Har kørekort (B)
Vi tilbyder dig:
- 20-25 timers arbejdsuge og fri hver weekend (på sigt kan der måske blive mulighed for fuldtid)
- Et lille team med energi, humor og stærkt sammenhold
- Sundheds- og tandforsikring – vi vil gerne passe på dig, ligesom du passer på vores beboere
- Intern uddannelse, kurser og temadage, så du løbende kan udvikle dig både personligt og fagligt
- Sociale arrangementer, der styrker fællesskabet på tværs af hele koncernen, fx medarbejderdag, fredagsbar og julefrokost
Klar til at gøre en forskel?
Så vil vi glæde os til at se din ansøgning og dit CV, som du sender til os via linket nedenfor.
Brænder du inde med spørgsmål eller yderligere uddybning, er du meget velkommen til at kontakt afdelingsleder, Ulla Slott, på tlf. 81 88 01 06.
Vi anvender elektronisk rekruttering og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi venter spændt på at høre fra dig!
_______________________________________________________________________________________________________________________
Mere om Granhøjen
Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
Afdeling: Granhøjen Omsorg ApS
Ansøgningsfrist: 03 December 2025
Placering: Bjarkesvej, 1, 4500, Nykøbing Sjælland, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gran Recovery and Health Aps
Gran Recovery and Health er en privatpsykiatrisk koncern, der består af fem virksomheder, som hver især og i tæt samarbejde bidrager til en bedre psykiatri for vores beboere og patienter. Vores arbejde med hvert enkelt menneske er helhedsorienteret og sigter mod recovery og rehabilitering. Vi mener, at det man fokuserer på, får man mere af, og vores fokus er på fællesskab, ansvar og anerkendelse.
