Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til børnehuset Alsikemarken

Gladsaxe Kommune



Børnehuset Alsikemarken søger pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til 37 timers stilling pr. 1. december 2025 eller hurtigst muligt
I Børnehuset Alsikemarken er vi ca. 96 børn i alderen 0-6 år og 23 voksne fordelt på 6 grupper. Alsikemarken er beliggende i et dejligt område i Gladsaxe Kommune. Vi har en stor dejlig legeplads med masser af muligheder for leg og læring. Vi arbejder løbende med vores læringsmiljøer både ude og inde. Alle vores grupper er aldersintegrerede.

I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på, at

  • både børn, forældre og personale oplever, at vi arbejder efter den samme kerneopgave og et fælles værdigrundlag i hele huset
  • udvikle læringsmiljøer både ude og inde
  • hverdagen er forudsigelig for alle børn, uafhængigt af hvilken alder barnet har
  • vi er nærværende over for alle børn
  • vi voksne har ansvaret for, at alle børn føler sig anerkendt, set og hørt
  • skabe deltagelsesmuligheder for alle.

Vi arbejder efter et positivt menneskesyn, der bl.a. bygger på, at der skal være plads til alle og at vi har en anerkendende dialog. At de voksne viser et engagement, tager et medansvar for pædagogikken, så hele huset fungerer, også uden for egen gruppe. Vi har fastlagt tid til refleksion og planlægning.

Hvem er vi?

  • vi arbejder anerkendende og er fagligt interesseret i løbende udvikling
  • vi arbejder med børneperspektiver og børns medbestemmelse
  • vi vægter samarbejde og nysgerrighed på hinandens praksis højt
  • vi vægter, at være et børnehus med plads til leg, fordybelse, høj trivsel hos både børn og voksne.

Hvem er du?

  • du er engageret, nærværende og har kreative evner, som du gerne vil dele med børnene
  • du er struktureret og kan bevare overblikket
  • du har en anerkendende tilgang til børn og familien
  • du deltager aktivt i det kollegiale samarbejde
  • du vægter det tætte relations arbejde med børnene
  • du arbejder aktivt med børneperspektivet i din pædagogiske praksis
  • du kan skrive og tale tilfredsstillende dansk.

Stillingen er i vores børnehave, med opstart 1. december 2025 eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår - efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme forbi og se børnehuset, er du velkommen til at kontakte os på telefon 39 56 47 63 og spørge efter børnehusleder Anja Fuglsang Olsen eller souschef Anja Jørgensen. Hvis timetallet for stilling ikke passer dig, drøfter vi dette til samtalen.

Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af et fantastisk hus, så send dit CV og din ansøgning, hvor du uddyber, hvorfor det netop er dig, der passer til denne stilling.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2025, kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.

Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Alsikemarken

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Børnehusleder Anja Fuglsang Olsen eller souschef Anja Jørgensen på 39 56 47 63


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!