SSA med faglig tyngde og ambitioner om at gøre en reel forskel for borgerne
Faxe Kommune
Vi søger en faglig dygtig SSA med foreløbigt udgangspunkt samt oplæring i vores dag- og aktivitetstilbud, som rummer mennesker med fysisk og psykisk handicap.
I løbet af 2026 og frem vil opgaverne være som primær SSA på vores bo-afdeling på Mosaik Husene. Opgaverne vil primært ligge i vores gruppe af èn til èn unge, som har multiple handicaps, og vil derfor overvejende være inden for sundhed, pleje og omsorg. Arbejdstiden vil fortrinsvis ligge på hverdage i dagtimerne.
Du skal i løbet af 2026 være med til at åbne vores nye afdeling på vores botilbud Mosaik Husene. Her huser vi i forvejen unge med kognitiv nedsættelse samt unge med autismespektrum forstyrrelser. Vores nye afdeling er for lignende unge, men er særligt for unge som har multiple handicap. Denne afdeling kommer til at have 4 pladser.
Mosaik Husene er et §107 tilbud under Serviceloven, hvor vi både har unge over og under 18 år. Der er både unge som bor der og unge, som kommer i aflastning i weekenden. Den nye afdeling vil have de samme præmisser.
I FSU tror vi på, at det betyder noget for alle mennesker at have betydning for andre, og at det bl.a. er med til at give mening med livet. Vi tror på, at alle har ressourcer til at kunne indgå i fællesskaber, der både forpligter og inkluderer.
Derfor bliver vores fornemmeste opgave at støtte menneskers deltagelsesmuligheder samt kompetenceudvikling igennem meningsfyldte fællesskaber, og vi gør os altid ekstra umage.
Vi arbejder med en høj grad af borgerinvolvering, hvor vi sætter dagsordenen i samspil med de mennesker, som kommer hos os. Du skal derfor formå at se mulighederne for udvikling hos borgerne og samtidig være stærk i at dokumentere dette på skrift.
Vi arbejder som organisation med distribueret ledelse og skabelsen af stærke medarbejderteams som arbejder helhedsorienteret, og du skal derfor trives med at tage ansvar og beslutninger sammen med kollegaer både i dit team samt på tværs af FSU. Ingen enheder i FSU arbejder isoleret – vi tager helhedstænkning alvorligt, fordi vi ved, at det skaber flere og bedre muligheder for borgerne. Vi vægter derfor det gode samarbejde højt, og det gælder både i forhold til hinanden og eksterne samarbejdspartnere.
Du skal kunne samarbejde på tværs af fagligheder og du skal kunne arbejde konstruktivt og befordrende med dit sundhedsfaglige perspektiv ind i det pædagogiske felt.
I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:
- Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte.
- Du har erfaring og er god til samarbejdet med andre faggrupper
- Du kan reflektere over og forklare dine faglige valg samt dokumentationen af dem.
- Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø – hvordan?
Mød op til Infomøde mandag, den 17. november 2025 på Industriparken 4 i Faxe og høre mere om stillingen. Tilmelding på
Ansøgningsfristen er torsdag, den 20. november 2025
Vi afholder samtalerne mandag, den 24. november 2025
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 20. november 2025
Afdeling: Industriparken 4 4640 Faxe
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Faxe Kommune
Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.
