Pædagogisk assistent til fast stilling i Børnehuset Skovmosen i Roskilde
Roskilde Kommune
Børnehuset Skovmosens ene vuggestue, Rødderne søger dig, som brænder for, at arbejde med 2-3 årige børn og deres nysgerrige, legende, initiativrige og eksperimenterende væren i verden.
Vi er et 0-6 års børnehus med 70 børn og vi er en del af Område Midtvest. Vi har i alt 7 afdelinger og Louise Kristina Madsen som områdeleder. Vi arbejder alle i området med den styrkede læreplan, evalueringskultur, et ressourceorienteret børnesyn samt stærke fællesskaber for alle børn. Vi har fælles pædagogiske dage og netværk på tværs i området, så vi lærer af hinanden og udvikler vores faglighed sammen.
Skovmosen er et dejligt børnehus med gode faciliteter både ude og inde. Vi har lyse æstetiske læringsmiljøer inde, med fokus på leg, sprog og fællesskaber. Vi har store frodige legepladser med masser af bevoksning og mange muligheder for leg i alle former.
I Skovmosen står vi på et solidt pædagogisk fundament og et stærkt professionelt arbejdsfællesskab. Vi arbejder med et ressourceorienteret børnesyn, som er omdrejningspunktet for vores møde med børn og forældre. Vi har struktur og systematik for bl.a. velkomstsamtaler, overgange og mødekultur, samt nærværende og nysgerrige voksne som følger og understøtter børnenes initiativer. Vi har fokus på stærke børnefællesskaber for alle børn og vægter forældresamarbejdet højt. Vi arbejder med selvregulering blandt andet gennem leg, som har til hensigt at støtte barnets socio-emotionelle udvikling, robusthed, trivsel og tryghed. Det betyder også, at vi voksne skal have kontrol over egen selvregulering. I vuggestuen er vi særligt optaget af børnenes sociale udvikling, deres selvhjulpenhed, de voksnes nærvær, leg og børnefællesskaber - alt sammen med inddragelse af børnenes egne perspektiver.
Særligt står Skovmosen stærkt på forældresamarbejdet, omsorgsfulde trygge og stærke relationer samt tydelige rammer, struktur og organisering.
Vi søger en pædagogisk assistent som:
- Både kan arbejde selvstændigt og som er stærk i samarbejdet med kolleger og leder
- Har en reflekterende og nysgerrig tilgang til egen praksis og vil arbejde udviklingsorienteret, blandt andet ved at indgå i sparring med leder og kolleger
- Kan organisere, positionere og strukturere en god og meningsfuld hverdag for børnene, i samarbejde med kolleger
- Kan indgå i anerkendende og tydelige relationer med børn og forældre
- Er åben over for barnets perspektiv, kan møde barnet sensitivt og forstå hvad barnet forsøger at kommunikere verbalt og nonverbalt
- Vil bruge leg og egen ro til, at hjælpe barnet til selvregulering
- Vil være med til at udvikle stuens/afdelingens læringsmiljøer med afsæt i den styrkede læreplan, et ressourceorienteret børnesyn og stærke fællesskaber
- Forstår betydningen af tidlig indsats og kan integrere specialpædagogiske indsatser i hverdagen sammen med kolleger og i samarbejde med PPR
- Bidrager og deltager aktivt i alle former for pædagogisk praksis
- Har en positiv indstilling, møder andre med dialog og ser muligheder frem for begrænsninger
Vi kan tilbyde:
- En god kollegial kultur som både er præget af høj faglighed, sparring, humor, god stemning og mulighed for social arrangementer
- Engageret ledelse der lytter og som vil understøtte dig i din faglige udvikling, din pædagogiske praksis og din trivsel på arbejdspladsen
- Pædagogisk tid til forberedelse og dokumentation
- En mødekultur i systematik
- En arbejdsplads der vægter dit arbejdsmiljø højt
- En masse skønne børn og forældre, der lige som os, synes at Skovmosen er et dejligt sted at være
Stillingen ønskes besat d. 1.12.2025 eller snarest derefter.
Vil du vide mere om stillingen er du også velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Michelle Pedersen på mail: eller på telefon 2165 3036.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse sendes vis SØG-knappen i annoncen senest søndag d. 23.11.2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og senest d. 26.11.2025 fra kl. 12.00.
Vi indhenter straffe- og børneattester samt reference i forbindelse med ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til, at hører fra dig.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 23. november 2025
Afdeling: Vestergade 104 4000 Roskilde
Lokation: Vestergade 104, 4000 Roskilde
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
