Nattevagt, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, søges til højintensivt afsnit S1 med akutfunktion, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Region Sjælland



Nattevagt, sygeplejerske eller SSA, søges til S1, højintensivt afsnit med akutfunktion
Vores patienter søger en Sygeplejerske eller en Social- og sundhedsassistent, der gerne vil holde sig vågen og være der for dem om natten. Mange af patienterne har svært ved at sove og/eller finde ro, hvorfor meget af arbejdet består i at skabe et roligt miljø og finde ud af, hvad den enkelte patient har behov for.

S1 er et sengeafsnit med 22 senge, fordelt med 11 senge i afsnit 29 og 11 senge i afsnit 32. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og socialpædagoger, som arbejder i kontaktpersonsordning og derfor er tilknyttet enten arbejdsgruppen i afsnit 29 eller 32.

Vi er et tværfagligt team, som foruden plejepersonale og sekretærer består af læger, peer-medarbejdere, miljø- og aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere, psykolog, fysioterapeuter og terrænsikkerhedsvagt.

Vi arbejder ud fra en mentaliserings- og recovery-orienteret forståelse og har implementeret Safewards 10 interventioner, som sammen med en udpræget relations- og deeskalerende tilgang skaber et trygt og sikkert miljø. En vigtig del af arbejdet i S1 indebærer at arbejde forebyggende og reagere tidligt på eventuelle tegn på forværring hos patienterne for at undgå eskalerede situationer.

S1 har et interventionsteam (IVT) og som sygeplejerske i S1 vil du blive oplært til at kunne være leder af IVT. IVT assisterer de andre afsnit med at finde løsninger på konflikter sammen med patienten, eller at intervenere inden konflikterne opstår med henblik på at undgå eskalering, vold og tvang. Her er en respektfuld omgangstone og et udviklende og profiterende kollegaskab med stor omsorg for hinanden. Du vil få mulighed for oplæring, og du kommer igennem et detaljeret introduktionsprogram. Du bliver tilknyttet en mentor, som tager ansvar for din læring og socialisering i afsnittet.

Vi søger en fast nattevagt til afsnit S1-29 til et rul, som du selv kan være med til at planlægge - der er også mulighed for 7/7 vagtordning.
Du kan blive kontaktet og indkaldt til samtale, når vi har modtaget din ansøgning. I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffeattest jfr. Region Sjællands politik.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kirsten Susanne Hedengran Benner

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
29607016

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Vordingborg

QUICKNR.
047160

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
7. november 2025

ANSØGNINGSFRIST
17. november 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!