Hyldens Kvarter søger SSA

Kalundborg Kommune



Grib chancen – kom og vær med på holdet på et sted med fantastiske fysiske rammer, høj faglighed og hvor alle bidrager til at Hyldens Kvarter er et fantastisk sted at bo og arbejde.

Det sociale Voksenområde Center 2 i Kalundborg kommune har i august 2021 åbnet et nyt botilbud med 42 lejligheder fordelt i 4 huse og med et stort fælleshus.

Hyldens Kvarter ligger i udkanten af Høng med udsigt til marker og stisystem til Høng Centeret.

Hyldens Kvarter er der 32 lejligheder efter ABL §105/SEL §83/85, 10 lejligheder efter SEL§ 107, samt 2 akut pladser.

Lejlighederne er fordelt i 4 huse, Hus 1, 3, 7, 9.

I HUS 1,3,7 er der 32 lejligheder efter ABL §105/SEL §85.

Målgruppen for disse boliger er voksne borgere med særligt komplekse psykiatriske lidelser og/eller psykosociale vanskeligheder. En stor del af borgerne har diagnosen skizofreni, bipolar affektiv lidelse, angst, depression eller en personlighedsforstyrrelse. Derudover har en del borgere et skadeligt forbrug af rusmidler, i kombination med deres psykiske lidelse. Der er ligeledes borgere med tilkomne somatiske lidelser og der er borgere med dom til retslig foranstaltning.

I HUS 9 er der 10 lejligheder efter SEL §107. Det er et midlertidig tilbud til unge borgere i alderen 18-35 år med psykiske udfordringer i form af skizofreni, bipolar lidelse, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, ADHD, begyndende problematisk adfærd i forhold til euforiserende stoffer samt psykosociale udfordringer.

På Hyldens Kvarter indgår beboere og personale i et fælles samspil om at få den bedste dag og få løst de udfordringer som sagen måtte byde på. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov.

Hyldens Kvarter drømmer om at få en ny kollega hvor fagligheden er i højsæde, hvor humor er til stede og hvor man har evnen til at rumme alle beboernes forskelligheder og behov. Tålmodighed og at være god til at lytte samt mod på at deltage i forskellige aktiviteter er et stort plus.

Som SSA på Hyldens Kvarter vil du skulle være en del af et hold af mange SSA’er og tage del i at sikre den sundhedsfaglige dokumentation, medicinhåndtering, hygiejne og i det hele taget være med til at løfte den sundhedsfaglige indsats. Du vil være tilknyttet et enkelt hus i det daglige, men der er løbende sundhedsfaglige opgaver på tværs af hele Hyldens Kvarter som der som SSA tages del i.

På Hyldens Kvarter kan du forvente at møde fantastiske beboere, som vil tage mod dig med glæde og fortælle deres livshistorier. Du vil blive mødt af en personalegruppe med et bredt erfaringsgrundlag, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi bruger hinandens fagligheder til at favne alle beboernes behov og udfordringer. Vi forventer ikke, at vi alle skal kunne det hele, men sammen kan vi alt.

På Hyldens Kvarter er der stort fokus på faglighed samt tværfagligt samarbejde og godt arbejdsmiljø. Personalegruppen spænder bredt både alders og erfaringsmæssigt.

Det Sociale voksenområde, Center 2 har indgået samarbejde med Absalon om et længerevarende kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere på Hyldens Kvarter – med mulighed for diplomniveau.

Din profil

  • Er uddannet SSA
  • Ønsker at støtte op om de sundhedsfaglige opgaver på Hyldens Kvarter
  • Ønsker at arbejde med medicinhåndtering, sundhedsfaglig dokumentation og forskellige
  • Er interesseret i tværfagligt samarbejde
  • Evner at arbejde ud fra en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang
  • Er anerkendende i arbejdet med borgerne og dine kollegaer
  • Kan reflektere over egen praksis og evner at tillære nye metoder
  • Kan arbejde inkluderende og understøtte beboernes muligheder for deltagelse i sociale fællesskaber
  • Er nærværende og autentisk i samværet med andre
  • Kan bevare roen og overblikket
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde i skiftende vagter dag/aften og hver anden weekend
  • Gerne har kørekort

Derfor skal du vælge os

Hyldens Kvarter er organiseret med en sundhedsfaglig leder, som er en erfaren specialsygeplejerske i psykiatri, uddannet i konflikthåndtering og som har høj fokus på sikkerhed samt en socialfaglig leder med pædagogisk baggrund, mange års erfaring fra socialpsykiatrien og stor viden om aktuelle metoder/tilgange.

Denne organisering understøtter brobygningen mellem professionerne og vi tror på, at et stærkt samarbejde og anerkendelse af både de sundhedsfaglige og socialfaglige perspektiver er afgørende i målet om at skabe de bedste rammer for borgerne og en god kultur for både borgere og personale.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes forudsætninger og behov, ressourcer og muligheder. Vi tror på, at trivsel og livskvalitet hænger sammen med muligheden for at udfolde sit potentiale og at blive set og værdsat for det man kan.

”Vi bidrager til, at borgerne oplever deres håb, drømme og mål virkeliggøres, at de trives og mestrer livet, og at de har mulighed for at opleve sig inkluderet i meningsfulde fællesskaber”

Målgruppen kræver, at vi er i stand til at justere retning, evner at tage hurtige beslutninger og vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller situationer.

Vi har stor fokus på sikkerhed for både borgere og personale.

Vi har en voldsforebyggelsespolitik og arbejder med tryghedsplaner. Vi arbejder voldsforebyggende og konfliktnedtrappende ved brug af deeskalerende principper.

Vi arbejder således med konfliktforebyggelse på flere niveauer.

Det er vigtigt for os at være ligeværdige samarbejdspartnere med borgerne, hvor vi i fællesskab arbejder sammen om at identificere de områder der enten fremmer eller hindrer samarbejde. Vi arbejder i en altid anerkende omgangstone, både borgere og personaler behandles respektfuldt.

Vi arbejder for at forebygge konflikter gennem tillidsfulde relationer og hjælpe borgeren med at udvikle redskaber til at håndtere vanskelige situationer.

Vi bærer overfaldsalarmer og der vil være løbende undervisning i viden om risikovurdering, borgerperspektiver og deeskalerende teknikker samt undvigelse af overfald.

Arbejdsmiljømæssigt arbejder vi for at være et miljø med en rummelig konfliktkultur. Fundamentet for dette er anerkendelse, samarbejde, kommunikation og konfliktløsning. Disse ting er samtidig grundstenene for at skabe bedst muligt læringsmiljø således at kompetenceudviklingen får de bedste vilkår både på kort og på lang sigt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse hurtigst muligt

Yderligere oplysninger:

Såfremt du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Sundhedsfaglig afd.leder Heidi Tværmose tlf. 29451014
  • Socialfaglig afd.leder Pia Nielsen tlf. 21288833

Ansøgningsfrist d. 30/11 2025

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Høng

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

30. november 2025

Ansættelsesdato:

Snarest muligt

Kontakter:

Pia Kirsten Nielsen
Afdelingsleder

+45

+45 21 28 88 33


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!