Bliv vejleder på Fanø Plejecenter

Fanø Kommune



Send ansøgning
Fanø Kommune, Velfærd, Sundhed og omsorg, Rehab og omsorg, Fanø Plejecenter, Hyben-/Enghuset
– vær med til at forme fremtidens social- og sundhedshjælper/assistenter
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og brænder du for at støtte elever i deres faglige og personlige udvikling? Så har du nu mulighed for at blive vores nye vejleder på Fanø Plejecenter!

Vores nuværende vejleder har fået nye udfordringer, og derfor søger vi en engageret, positiv og fagligt stærk kollega, som vil være med til at skabe læring, trivsel og udvikling – både for elever og kollegaer.
Stillingen er på 30 timer om ugen med arbejde hver 3. weekend – primært i dagvagt. Du vil indgå i plejen, men kun i de perioder, hvor der ikke er så mange elever, så du både bevarer den tætte borgerkontakt og din faglige praksis.
Hos os bliver du ikke bare en kollega – du bliver en vigtig del af et stærkt og varmt fællesskab, hvor vores værdier ANSVAR, RESPEKT og MENING er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at faglig kvalitet og godt humør går hånd i hånd, og vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både udvikling, grin og nærvær.

Vi drømmer om, at du bidrager med:

  • Et smittende humør og en positiv tilgang, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • En stærk faglighed som social- og sundhedsassistent, med blik for helheden og fokus på kvalitet.
  • Evnen til at vejlede, motivere og støtte elever i deres læringsforløb.
  • En nysgerrig og reflekterende tilgang til faglig udvikling – du vil gerne lære nyt og dele din viden.
  • Glæde ved tværfagligt samarbejde og lyst til at ”spille kollegaerne gode”.

Dine primære opgaver:
Som vejleder får du en vigtig rolle i at sikre, at vores elever får et trygt, læringsrigt og udviklende praktikforløb. Du skal bl.a.:

  • Tage udgangspunkt i elevernes individuelle læringsstile og behov.
  • Støtte eleverne i deres faglige og personlige udvikling, og hjælpe dem til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt.
  • Introducere eleverne til arbejdsopgaver, give før-vejledning og skabe rum for refleksion.
  • Observere, støtte og vurdere eleverne undervejs i deres praktik.
  • Samarbejde tæt med uddannelseskoordinator og oplæringsansvarlig leder om planlægning og evaluering.
  • Informere og inddrage personalet i oplæringsforløbene, så hele teamet føler ansvar for elevernes læring.
  • Forberede, gennemføre og dokumentere vejlednings- og evalueringssamtaler.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med højt til loftet, stærkt sammenhold og faglig stolthed.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af elevernes læringsforløb.
  • Et dynamisk og udviklingsorienteret plejecenter, hvor tværfagligt samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.
  • En hverdag fyldt med faglighed, omsorg og god energi – og kollegaer, der bakker hinanden op.
  • Et sted, hvor trivsel og arbejdsglæde er lige så vigtigt som kvaliteten i plejen.
  • Hvis du ikke har en vejleder uddannelsen, så skal du være indstillet på at tage uddannelsen.

Praktisk information
Ansøgningsfrist: 12. december 2025.
Samtaler afholdes den 17. december 2025.
Du skal medbringe straffeattest til samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anette Ryvig på
eller 27 22 06 31.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger, og du skal huske at vedhæfte dit uddannelsesbevis.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!