Beskæftigelseskonsulent til Jobcenter Billund
Billund Kommune
"Tror du på, at alle kan noget – og vil du være med til at skabe det gode match mellem borgere og virksomheder i Danmarks Bedste Jobcenter?"
Da en af vores gode kolleger har søgt nye udfordringer, har vi nu mulighed for at byde en ny medarbejder velkommen i et vikariat på 37 timer i et år.
Vi søger dig, der allerede har erfaring fra beskæftigelsesområdet – og som brænder for at gøre en forskel for mennesker, der har brug for en hånd på vejen mod arbejdsmarkedet.
Som beskæftigelseskonsulent bliver din vigtigste opgave at støtte borgere i at finde vejen ind – eller tilbage – til arbejdsfællesskabet. Det kan både være gennem et praktikforløb, et fleksjob eller anden beskæftigelse. Nogle gange handler det om at styrke troen på egne evner, andre gange om at finde de helt rigtige skånehensyn.
Du kommer til at arbejde med borgere, der står et stykke fra arbejdsmarkedet og ofte har sociale, fysiske eller psykiske udfordringer. Her bliver din evne til at se muligheder og skabe det gode match mellem borger og virksomhed helt afgørende. Sammen med borgeren og virksomhederne finder du løsninger, der holder – både menneskeligt og fagligt.
Din profil
Du er en holdspiller, med relevant socialfaglig uddannelse og erfaring indenfor beskæftigelsesområdet. Du har lyst til at give og tage imod sparring og hjælpe din kollega, men du har det også fint med at skabe struktur over dine opgaver og selvstændigt tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du skal have gode IT-kompetencer, og anerkende nødvendigheden af veludført administrativt arbejde.
Derudover skal du kunne trives i et miljø, hvor ingen dage er ens, og du måske skal ændre dine planer for dagen i en fart.
Du skal have kørekort og kunne bruge egen bil.
Du er god til, at:
- Skabe den gode relation samtidig med at du arbejder målrettet mod arbejdsmarkedet.
- Arbejde tværfagligt både internt og ekstern med borgeren i fokus
- Finde gode og holdbare løsninger ude hos virksomhederne med et skarpt fokus på løntimer
- Motivere og stille krav til et forpligtende samarbejde for at sikre, at borgerens udvikling og plan følges
Du bliver en del af afdelingen Virksomhedsservice og Indsatser, hvor vi løser den daglige opgave tæt på både borgere og virksomheder. Her er virksomhedsservice, beskæftigelsesindsatser og rusmiddelbehandling samlet i én afdeling – og du får omkring 30 dygtige, engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel.
Vi er et team med høje ambitioner og et stærkt fællesskab. Hos os er der plads til humor, faglighed og en uformel tone – også når tempoet er højt. Vi hjælper hinanden, deler viden og bruger hinandens styrker.
Jobbet giver dig stor frihed til selv at planlægge din hverdag, og der er mulighed for flekstid og hjemmearbejde efter aftale. Vi vægter trivsel og medarbejderinddragelse højt – fordi vi ved, at det giver de bedste resultater.
Har duspørgsmål til stillingen, så send meget gerne en sms til faglig koordinator Pia Ditlevsen på telefon 25557857 eller afdelingsleder Bettina Andersen på telefon 29386250, så ringer vi dig op.
Ansøgningsfrist er den 4. december 2025
Jobsamtaler afvikles den 10. december 2025
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. december 2025
Afdeling: Jorden Rundt 1 7200 Grindsted
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Billund Kommune
Billund Kommune er hjem for 26.500 borgere - og hjemsted for Børnenes Hovedstad. Leg, læring og kreativitet er en del af vores DNA. Vi inddrager og samskaber med børn, når vi former fremtiden. Udover vores legende tilgang har vi også nogle af verdens mest kreative virksomheder, og år efter år får vi topplaceringer i målinger af erhvervsvenlighed. Få her et kort overblik over, hvem vi er som kommune.
