Sorø Sundhed og Omsorg - Hjemmeplejen i Pedersborg søger SSH i aftenvagt
Sorø Kommune
Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Hjemmepleje Pedersborg
Er DU den dygtige social- og sundhedshjælper som vi mangler i vores aftenvagt ?
Har du lyst til at være en del af et lille engageret team med et fantastisk arbejdsmiljø ?
Så vil vi gerne have dig med på vores hold.
Vi søger en dygtig og engageret kollega, som har fokus på at løse faglige opgaver af høj kvalitet i samarbejde med borgere og pårørende.
Vi løfter i fællesskab for at skabe de bedste rammer for borgerne, og vi deler vores faglige kompetencer med hinanden. Du vil blive en del af et lille velfungerende team, som består af 4 social- og sundhedshjælpere og 1 social- og sundhedsassistent. Vores område er geografisk stort. Vi benytter derfor bil i vagten, derfor er kørekort en nødvendighed. Bil stilles til rådighed
Vi er med i front, når det gælder sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing. Vi vil gerne yde det bedste for vores borgere, og har derfor en rehabiliterende og personcentreret tilgang i alt, hvad vi gør.
Derudover er vi i konstant udvikling og arbejder løbende med implementering af den nyeste viden og teknologi.
Vi ønsker, at du:
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- er fagligt velfunderet og nysgerrig
- kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning
- er stabil og god til at samarbejde i teamet og på tværs
- er opsøgende og engageret og har fokus på egen udvikling
- har godt humør
Vi tilbyder:
- et godt introprogram med tid til intro sammen med en mentor
- at udfordre dig fagligt
- kompetenceudvikling
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det sociale med plads til den enkelte, det skal være sjovt at gå på arbejde
- at du bliver en del af et ambitiøst og engageret team
Ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer om ugen, med vagt hver man- tirsdag og weekendvagt i ulige uger.
Vi tilbyder ansættelse på op til 37 timer, hvis du ønsker det.
Ved ansættelse på 37 timer vil vagterne, ud over det faste rul, blive fortrinsvis i dagvagt.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.
Samtalerne afholdes løbende.
Ansøgningsfrist:
7. december 2025
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse. Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Afdeling: Hjemmeplejen Pedersborg
Ansøgningsfrist: 07 December 2025
Placering: Stenlille Sneppevej 4
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Sorø Kommune
Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
