To Pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælper til DI ISbjørnen
Aalborg Kommune
To Pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælper – bliv en del af et engageret og passioneret team hos Daginstitutionen Isbjørnen.
Daginstitutionen Isbjørnen søger to pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælper til fastansættelse på 37 timer i børnehaven.
Vi søger to pædagogisk assistenter/pædagogmedhjælper til fastansættelse fra 01. februar 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer.
Fakta om Daginstitutionen Isbjørnen
Er du klar til at udforske nye pædagogiske muligheder og gøre en forskel i børns hverdag?
Få en hverdag, hvor du sammen med dine kommende kollegaer skaber rammerne for vores dejlige børnehavebørn fra 3 til 6 år, fordelt på fire stue. Her er der plads til dine idéer og indspark og til at du kan dele dine interesser og passion med børnene.
Velkommen til Di Isbjørnen – en institution med ro, nærvær og udvikling
Isbjørnen ligger i skønne omgivelser tæt på skov og by. Fra du kommer ind ad døren, vil du straks mærke vores rolige og gode kultur, hvor børnene leger og udvikler sig, og der er tid til fordybelse.
Du får gode og tætte kolleger, og du bliver en del af et stærkt samarbejde blandt de voksne og en tryg atmosfære, hvor børnene kan udforske, udvikle sig og lege frit, vi understøtter børnene med en nærværende, anerkendende og relationel pædagogisk tilgang, som grundlaget for alle pædagogiske aktiviteter.
Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor der stilles høje krav til faglighed? Kan du se dig selv arbejde i en børnehave, hvor der stilles høje krav til refleksion over den daglige pædagogiske praksis? Kan du og tør du modtage og give faglig feedback? Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor det forventes, at man påtager sig et ansvar for arbejdsmiljøet? Hvis du kan svare ”ja”, så læs videre
Brænder du for at arbejde i børnehaven, kan du se potentialer i at tilrettelægge inspirerende læringsmiljøer af høj kvalitet? Så er du måske vores nye pædagogassistent/medhjælper.
I Daginstitutionen Isbjørnen arbejdes ud fra den pædagogiske tilgang ICDP, hvilket betyder, at vores helt store fokus er at skabe tillidsfulde, nære og varme relationer mellem børn og voksne og iblandt børnene. Vi arbejder med en anerkendende, ressource orienteret pædagogik med henblik på barnets individuelle behov, udvikling, trivsel, læring og dannelse. For at lykkes med dette er det en forudsætning, at børnene føler sig trygge, og at deres miljø består af omsorgsfulde og alsidige læringsmiljøer, som f.eks. natur, kreativitet, sprog, motorik/bevægelse, sang, science og IT, hvor der er fokus på børnefællesskab, læring og nærvær.
Vi kan tilbyde:
- En stilling som medspiller med mulighed for medindflydelse og medinddragelse
- En arbejdsplads med fokus på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø
- En anerkendende, inkluderende og ressource orienteret tilgang
Vi søger en kollega, der:
- Er nysgerrig på pædagogiske praksis
- Er god til at skabe tryghed, og som bidrager til at understøtte en god og anerkendende kultur.
- Brænder for at arbejde med relationer både til børn, forældre og kollegaer.
Vi forventer at du:
- Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar
- Er åben overfor nye udfordringer og omstillingsparat
- Kan understøtte det pædagogiske arbejde og en anerkendende kultur
Vi er optagede af at følge barnets spor, og sikre os at børnene får og bevarer demokratisk selvtillid og initiativ.
Vi er en institution, der tager godt imod, vi ser og hilser på børnene, deres familier og kollegaer.
En god relation til forældrene er medskabende for det gode samarbejde om børnene.
Du kan kontakte pædagogisk leder Maiken Drangberg på tlf. 22 42 39 51 for yderligere information om stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Fakta: Ansættelsesdato start 01 februar 2026. Arbejdstider: mellem 6:30 – 16:45, samt et mdr. p-møde om aftenen.
Ansøgningsfrist: 28 nov. 2025 kl. 12:00.
Samtalerne forventes afholdt: 10 december 2025 efter kl. 9:00
Du er velkommen til at ringe til Pædagogisk leder Maiken Drangberg og høre mere om stillingen på tlf.: 99 82 59 80 / 22 42 39 51.
Mail:
Arbejdsstedets adresse:
Mylius Erichsens Vej 123, 9210 Aalborg SØ
Der indhentes straffeattest- og børneattest inden endelig ansættelse
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Afdeling: Daginstitutionen Isbjørnen
Ansøgningsfrist: 28 November 2025
Placering: Mylius Erichsens Vej 123, 9210, Aalborg SØ, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
