Vil du bidrage til, at give et ungt menneske en aktiv, og værdig tilværelse? – Them
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 8653 Them
LIDT OM MIG:
Nyopstartet ordning hos ung mand på 19 år, der har været ude for en ulykke og har pådraget sig en svær hjerneskade. Tobias kommunikerer med håndtegn og lyde.
JOBBESKRIVELSE:
Er du, den hjælper vi mangler i et rigtig fint lille team, der har været i gang i siden oktober måned. Vi har på nuværende tidspunkt et team der består af 3 hjælpere.
Vi forældre tager nogle vagter, når der er behov for det, men vi ønsker en fast hjælper mere, der har interesse i at give et ungt menneske, en aktiv og værdig tilværelse.
Der er behov for hjælp 24/7, og der er mulighed for længerevarende vagter.
Vi ønsker et team der samarbejder, er fleksible, åbne og ærlige, aktive og humoristiske og hvor I også er behjælpelige med at dække ind for hinanden, ved sygdom og ferie.
Jobbet foregår i egen seperat bolig hos forældre. Vi som forældre har været med i hele forløbet siden skaden, i maj måned 2024, og vi har taget stor del i pleje og rehabilitering. Vi vil også være en del tilstede i hverdagen, og hjælper gerne med træning, men det er også vigtigt, at du selv tager initiativ til daglig træning.
Der er brug for hjælp til alt. Spisning, drikke, mobilisering, liftning, personlig hygiejne, træning, lejring, komme ud at få frisk luft, mm.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
Dine kvalifikationer er som udgangspunkt ikke så vigtige, så længe du har lyst til at lære, dog vil vi vægte erfaring ift personlig pleje og håndtering af et menneske der så afhængig af din hjælp.
Tobias skal omlejres og nogle gange bevæges lidt igennem om natten, men sover som oftest godt om natten.
Vi forventer omhyggelighed, engagement og lyst til at gøre en forskel for et ungt menneske, der inden ulykken var meget aktiv med styrketræning, motocross, makke i forskellige ting, venner, familie og madlavning. Tobias har altid været et meget socialt, åbent og positivt menneske.
Kunne du have lyst til at komme til en samtale, så ser vi frem til at møde dig.
Vi påtænker start 1. januar 2026
- Kørekort B
- Fleksibel
- Praktisk
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: 01.01.2026 – eller efter aftale
- Deltid: 24-30 timer pr. uge (efter aftale)
- Sidste frist for ansøgning: 15.12.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0, i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Rasmus Just på mail: eller på telefon: 71 997 343 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201168
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.
