Nysgerrig og ambitiøs pædagogisk assistent til Jorden Rundt
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 30.11.2025
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Vil du være en del af en institution, hvor vi har stort fokus på faglig nysgerrighed, det nære samvær med børnene og arbejdsfællesskab på tværs af institutionen. Så er det lige dig, vi søger til vores vuggestue. Vi hjælper dig godt i gang, uanset om du har lang erfaring, eller om du er helt ny.
I Jorden Rundt mangler vi en pædagogisk assistent til vores vuggestue, da vores tidligere kollega har valgt at søge nye udfordringer. Du vil til hverdag blive en del af en vuggestuegruppe med to dygtige pædagoger og en masse dygtige kollegaer på nabostuerne.
Vi arbejder i løbet af året med skiftende pædagogiske temaer, som vi udvælger på et fælles personalemøde en gang om året. Herefter planlægger vi løbende vores temaer på tværs af institutionen, så vi hele tiden er fælles om vores pædagogiske værdigrundlag.
I hverdagen arbejder vi med gruppeopdelinger på stuerne, så vi sikrer, at alle børn får nærhed og alderssvarende pædagogiske aktiviteter hver dag.
Vores ønsker til dig
Du har lyst til at give vores vuggestuebørn en spændende og udviklende hverdag, hvor du sammen med dine kollegaer har fokus på at sikre, at alle børn får tryghed, nærvær og pædagogisk udvikling hver dag. Du er en holdspiller, som har øje for, at vi lykkes bedst, når vi løfter i flok og udvikler os sammen. Sidst men ikke mindst er du fagligt nysgerrig og har en lyst til at tage ansvar, både for din egen stue og for institutionen som helhed.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af et velfungerende hus i skønne omgivelser, hvor du altid vil opleve støtte fra dine kollegaer, som prioriterer det gode arbejdsfællesskab. Du bliver en del af en fagligt stærk kultur, hvor repræsentanter fra alle stuer i huset ugentligt mødes for at planlægge fælles pædagogik, og hvor vi altid har børneperspektivet i fokus.
Vi har aftenpersonalemøde ni gange om året og en pædagogisk lørdag, hvor vi fælles dykker ned i forskellige pædagogiske emner til udvikling af vores fælles pædagogik.
Introforløb
For at sikre at du får en god start hos os, vil du i starten indgå i et fastlagt introforløb, hvor vi sikrer, at du bliver introduceret til hverdagen og pædagogikken hos os.
Om Jorden Rundt
Vi er en integreret institution med 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer og 44 børnehavebørn fordelt på to stuer. Vi er beliggende i Ørestad Nord ved siden af DR-byen med Amager Fælled som baghave. Vi har fem minutters gang til nærmeste metrostation, gratis parkering, stor legeplads og parkarealer lige uden for institutionen og en skøn børne- og forældregruppe.
Lyder høj faglighed og stærkt fællesskab som noget for dig?
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på 37 timer om ugen og med start hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller om Jorden Rundt, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lean Rasmussen på 24 96 44 89.
Du kan ligeledes læse mere om Jorden Rundt på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
