Pædagogmedhjælper til praktisk støtte til særlige opgaver i indskolingen
Ballerup Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for det enkelte barn?
Har du et roligt nærvær, pædagogiske evner og blik for børns behov i hverdagen?
På Skovlunde Skole søger vi en stabil og omsorgsfuld pædagogmedhjælper, der kan yde personlig assistance til et barn i 2. klasse, som har et nyopstået synshandicap.
Som støtteperson er du barnets trygge base – en tydelig og rolig voksen, som hjælper barnet gennem både undervisning og fritid, i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre.
Du behøver ikke være uddannet – det vigtigste er, at du har en naturlig omsorg, pædagogisk forståelse og lyst til at arbejde med børn i særlige positioner. Det er en fordel, at du har erfaring med synshandicap.
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde, hvor du virkelig gør en forskel – og hvor du ikke står alene.
Dine vigtigste opgaver
- At være fysisk til stede og tilgængelig gennem hele skoledagen og i BFO-tiden
- At hjælpe med mobilitet og orientering
- At hjælpe barnet med at udvikle strategier til at kunne leve med sit handicap
- At hjælpe barnet med at bruge hjælpemidler for at lette hverdagen og understøtte den faglige udvikling
- At beskrive visuelle informationer i undervisningen og hjælp med praktiske opgaver
- At skabe ro og nærvær i situationer, hvor børnene kan blive utrygge, frustrerede eller trætte
- At samarbejde med lærere, pædagoger og forældre om børnenes trivsel og behov i hverdagen
- At bidrage med diskretion og respekt, så børnene kan føle sig inkluderede og ikke stigmatiseret
- At hjælpe barnet til at være en del af fællesskabet – med udgangspunkt i dets egne forudsætninger
- At understøtte det generelle pædagogiske arbejde, når der ikke er praktiske opgaver.
Dine kompetencer
- Du tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan.
- Du er aktivt bidragende til en nysgerrig kultur, og har mod på at bringe egne kompetencer i spil.
- Du har mod på at arbejde med mange forskellige kulturer.
- Du er relationel i din tilgang til børn og familier.
- Du er god til at bevare overblikket også i pressede situationer.
- Du kan modtage vejledning fra det uddannede personale.
- Du har en imødekommende personlighed med let til smil.
Det får du hos os
- Kolleger og ledelse, som går på arbejde med et smil på læben
- En fagligt dygtig personalegruppe, som ønsker at udvikle sig sammen
- Et miljø, hvor der er mange bolde i luften, men samtidig er plads til fordybelse
- En ledelse, som ved at medarbejderne er dygtige, og som leder tillidsbaseret
- Et relevant kursus ift. opgaven
- En dejlig og uformel omgangsform, som gør at vi også har det godt med hinanden
- Beliggenhed tæt på offentlig transport, ca. 5 minutters gang til Skovlunde St., som har direkte S-togs linje til København.
Hvem er vi
Vi er en levende distriktsskole med et velfungerende og godt samarbejde mellem personlige assistenter, pædagoger og lærere. Vi har høje ambitioner og forventninger til alle børn, og vi arbejder intenst på at være den bedste skole for alle vores skønne elever – og de voksne omkring dem. Vores skole er kendt for at tage godt imod nye kolleger, vi har et godt arbejdsmiljø og et inspirerende arbejdsfællesskab.
Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer.
Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.
Du bliver en del af både skoledag og BFO som praktisk støtte for enkelte børn.
Vil du vide mere
Du kan får mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for indskolingen Ditte Brix Ringsted, på telefon 4477 3815.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den1.februar 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og er en fast stilling.
Vi forventer at holde samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: den 12. december 2025.
Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ballerup Kommune
Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.
