Social- og sundhedsassistent med styr på fagligheden søges
Ok-fonden
Brænder du for at gøre en forskel – og har styr på medicin, dokumentation og det gode samarbejde? Så er du måske vores nye kollega her på Esbernhus.
Esbernhus er et socialpsykiatrisk botilbud beliggende i fantastiske omgivelser ud til Kalundborg fjord. Vi støtter voksne mennesker med psykisk sårbarhed i at leve det liv, de ønsker sig. Det er mennesker, som har behov for at bo i støttende rammer, og vi tilbyder støtte efter servicelovens § 85 og § 83. Vi har 30 boliger som beboerne lejer efter Almenboliglovens § 105.
Vi er et team af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der tror på, at kommunikation og samarbejde er nøglen til en velfungerende hverdag.
Som social- og sundhedsassistent hos os får du et spændende job med ansvar for pleje, koordinering, medicinhåndtering og faglig sparring.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har erfaring med medicinhåndtering, og arbejder sikkert og ansvarligt med dette
- Er rutineret i sundhedsfaglig dokumentation (vi arbejder i Sensum, kendskab dog ikke et krav)
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med overblik
- Trives i et tværfagligt samarbejde, og bidrager aktivt til et positivt og respektfuldt samarbejde i socialteamet.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
- Et større ansvar for medicinhåndtering og samarbejde med andre faggrupper i forhold til, at retningslinjer bliver overholdt
- Personalemøde ca. 1 gang om måneden for alle faggrupper
Vi forventer:
- Gerne erfaring med målgruppen
- Erfaring i anvendelse af personlig recovery
- Er god til at indgå relationer, kan motivere, støtte og inddrage den enkelte beboer
- Kan se muligheder i hver enkelt beboers aktuelle situation og livsproces
- Har forandringslyst og forandringsevne, både personlig og fagligt
- Kan udfolde egne monofaglige kompetencer i det tværfaglige samarbejde
Du vil sammen med dine kolleger skulle bidrage til at skabe fremtidens Esbernhus – et attraktivt sted at bo tilpasset samtidens behov indenfor botilbud for mennesker med psykisk sårbarhed.
Ansættelsesvilkår. Efter gældende overenskomst.
Esbernhus har driftsoverenskomst med Kalundborg Kommune og samarbejdsaftale med OK-Fonden.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Kirsten Junker Mortensen på tlf. 59 55 01 02 eller til chef Anne Brauner på tlf. 21 38 27 17. Se i øvrigt vores hjemmeside her.
Har du lyst til at besøge os, inden du søger, er du meget velkommen. Ring venligst i forvejen, så vi har god tid til at tage imod dig.
Ansøgningsfrist: 15. december kl. 12.00
Samtaler: onsdag d. 18. december og torsdag d. 19. december
Forventet start: snarest muligt eller 1. februar 2026.
Send ansøgning: Du skal klikke på ”send ansøgning”, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV, uddannelsespapirer og udtalelser/anbefalinger. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Esbernhus
Ansøgningsfrist: 15 December 2025
Placering: Esbernhus / Kystvejen 96, 4400, Kalundborg, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ok-fonden
OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
