Social- og sundhedsassistent og sygeplejerske søges til Plejecenter Sandbjerg
Vejle Kommune
Vi søger 2 nye medarbejdere til vores midlertidige pladser på Plejecenter Sandbjerg.
Så er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og har du lyst til at være på en arbejdsplads med et højt drive og godt fællesskab med
konstant fokus på det gode borgerforløb - så læs videre.
Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassistent og en sygeplejerske til vores midlertidige pladser til 30 timer om ugen i blandede vagter og med arbejde hver tredje weekend. Når man er ansat på midlertidige pladser, er man en del af hele Sandbjerg, men man får sin primære arbejdsdag på midlertidige pladser. Der er 16 midlertidige pladser, og der er 24 plejeboliger.
Plejecenter Sandbjerg består af 24 faste boliger. De faste boliger er fordelt i 2 leve-boenheder, hvor hverdagslivet er omdrejningspunktet for alle aktiviteter og gøremål.
På midlertidige pladser er der 16 pladser, og her kommer borgere fra hjemmet, fra indlæggelser fra alle afdelinger, til rehabiliterende træning og hverdagsrehabilitering. De midlertidige pladser fungerer i videst mulig omgang, som selvstyrende teams, med mulighed for faglig sparring, både individuelt og i teamet.
Vi tilbyder dig
De bedste kolleger og et højtydende team, hvor faglighed og arbejdsmiljø vægtes højt. Et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut, 2 ernæringsmedarbejdere og 1 aktivitetsmedarbejder.
Det er en stilling med
stor grad af indflydelse, ansvar, selvstændighed og mulighed for fortsat udvikling af egne kompetencer. En arbejdsplads med mange samarbejdspartnere og desuden er der tæt samspil, med mange aktive frivillige.
Forventninger til dig
Sammen med teamet, skal du være vil være med til at sætte dit præg på Sandbjerg og til stadighed udvikle fagligheden, fællesskabet og det gode ældreliv til gavn for borgerne. Du skal kunne udføre, planlægge, formidle og udvikle plejen i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere, for at sikre en tværfaglig helhedsorienteret indsats til borgerne, ud fra en rehabiliterende tankegang.
Derudover ønsker vi:
- At du har lyst til at være en god medspiller i teamet
- At du kommer med et godt humør
- At du er god til at kommunikere klart og tydeligt med borgerne og pårørende
- At du kommunikere med dine kolleger med gensidig respekt
- At du kan skabe tillid og tryghed indadtil og udadtil og holde hovedet koldt og hjertet varmt i pressede situationer
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag den 17. december 2025. Vi holder løbende samtaler, men sidste samtaledato, er fredag den 19. december 2025. Så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Har du lyst til at vide mere?
Vil du gerne vide mere om os, kan du læse mere på vores hjemmeside Plejecenter Sandbjerg. Du er også meget velkommen til at ringe til centerleder Stine Matthiesen på 28 26 56 28.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Arbejdstiden vil være 30 timer om ugen i blandede vagter og med arbejde hver tredje weekend.
Startdato er den 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
senest opdateret 20. november 2025
- Ansættelsessted
Gl. Sejrupvej 2, st. -10, Thyregod Mark, 7323 Give - Arbejdstid
Deltid - Tiltrædelse
1. januar 2026 - Ansættelsesvilkår
Fastansættelse - Ansøgningsfrist
17. december 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.
