Fast Nattevagt søges til specialiseret botilbud på Tagdækkervej i Hammel

Region Midtjylland



Brænder du for det sundhedsfaglige og socialpædagogiske arbejde, og kan du lide at arbejde om natten? Så er det dig, vi søger!
Da en af vores nattevagter har fået nyt job, så søger vi en fast nattevagt på 30-32 timer til vores botilbud på Tagdækkervej.
Vi tilbyder dig:
• Grundigt introduktionsprogram
• Højt tværfagligt miljø med borgeren i centrum
• Synlig ledelse
• Relevante kurser
• Gode kollegaer
• Løbende faglig sparring og feedback
• Personalemøder med supervision/faglig vejledning
Vi er en spændende arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus. Du kommer til at få en grundig viden om og erfaring med målgruppen som er borgere med erhvervet hjerneskade, samt blive kollega til et stabilt nattevagtshold. Man er som nattevagt altid på arbejde 3 af gangen, så man er på intet tidspunkt alene om natten. Da vi har en respiratorborger, så vil oplæring og lyst til at få oplæring i dette være nødvendigt, så man i teamet kan afløse hinanden i denne opgave.
Vi søger dig, som brænder for:
• At bruge din uddannelse som assistent/hjælper
• At arbejde indenfor det specialiserede socialområde
• At gøre en forskel og bidrage i det faglige miljø
• At skabe udvikling og trivsel for borgerne
• At møde borgerne i eget hjem
• At bidrage til et godt arbejdsfællesskab omkring kerneopgaven
• At blive oplært i respirator og fremadrettet kunne varetage respiratorborger
Som nattevagt på Tagdækkervej vil du blive en del af et større arbejdsfællesskab, hvor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, kan træffe beslutninger samt naturligt tager ansvar for de fælles opgaver omkring borgerne i samspil med dine kollegaer. Der vil være overlap i vagtens start samt ved afslutningen af nattevagten, hvilket medvirker til at alle gives nyttig viden omkring borgerne.
Vi søger en stabil, loyal og tålmodig nattevagt. Du har en anerkendende tilgang til borgerne, dine kollegaer og vægter samarbejde højt. Du møder på arbejde med godt humør og er altid klar til at give en kollega en hjælpende hånd.
Vi søger en ny kollega der med fordel har erfaring som nattevagt og kender til det socialpædagogiske felt. Du kan have en faglig baggrund som sosu assistent/hjælper. Nattevagtvikarer vil få introduktion til opgaverne og få oplæring ved Respirationscenter Vest i forhold til varetagelse af respiratorboger.

Din hverdag på Tagdækkervej
Dine arbejdsopgaver vil være sammen med dine nattevagtskollegaer at løse de primære opgaver omkring borgerne om natten. En nattevagt sidder ved respiratorbruger og de 2 andre deles om resten af huset. I bostøtten er der 24 borgere og i NRM er der 5 borgere, som alle dækkes af nattevagtsteamet.
Om stillingen
Den faste stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026.
Samtaler afholdes den 2.12.2025.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Karina Bøgholm på 29120475 eller sende mail på .
Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. Området består af seks døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og flere dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse.
Du kan læse mere på vores hjemmeside www.soh.rm.dk.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Afdeling: SOH Tagdækkervej Nattevagter

Ansøgningsfrist: 01 December 2025

Placering: Tagdækkervej, 10, 8450, Hammel, Denmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!