Pædagog: Er du roen, rytmen og nærværet i Amaliegårdens vuggestue?
Aarhus Kommune
Vi søger en pædagog – nyuddannet eller erfaren – til et barselsvikariat i Amaliegårdens vuggestue, som udgangspunkt 37 timer ugentligt fra 1. februar 2026 og med mulighed for fastansættelse.
Hos os træder du ind i et varmt fællesskab, hvor vi passer på hinanden og skaber ro, rytme og nærvær for de yngste. Vi finder både faglig og menneskelig glæde i at følge børnenes små skridt, mærke deres spirende udvikling og se, hvordan vores indsats gør en reel forskel for deres trivsel og hverdag.
VORES BØRNESYN – NEST-INSPIRERET
- 🌟Alle børn skal opleve, at de hører til og er værdsat
- 🤝Børn er mere ens, end de er forskellige
- 💡Børn gør det bedste, de kan – det er de voksne, der kan gøre noget anderledes
I praksis tilpasser vi løbende det fysiske læringsmiljø og vores pædagogiske tiltag efter børnegruppen. Et rum kan være en dukkekrog det ene år og en byggeplads med store puder det næste – altid skabt ud fra børnenes behov og interesser.
Vi står på et solidt fagligt fundament, hvor rutiner og genkendelighed bærer hverdagen med de yngste. Vi regulerer børnenes nervesystemer gennem vores egen ro, sidder meget i øjenhøjde – ofte helt nede på gulvet – og lader børnene kravle på os. Når trygheden er skabt, kan vi gribe dagen og skabe læringsrum, der giver mening for netop denne børnegruppe.
DIG OG JOBBET
Vi kunne fortælle meget mere om vores pædagogiske tilgang, men det bedste er, at du oplever det selv. Tag et kig på vores hjemmeside – eller endnu bedre: ring til vores pædagogiske leder, Helle, og aftal et besøg på 51 83 72 98.
I vuggestuen bliver du en del af Solstuen, hvor du samarbejder med to pædagoger og en pædagogisk assistent. Vi arbejder primært i små grupper, bruger legepladsen flittigt og udforsker nærområdet.
Vi forestiller os, at du:
- Bruger dig selv og din faglighed aktivt i samarbejdet med kollegaer, så det gavner børnenes trivsel og udvikling. Har du særlige interesser – fx musik, natur, konstruktionslege eller andet – er det en gevinst for hele huset.
- Er en aktiv og konstruktiv samarbejds- og sparringspartner for dine kollegaer og bidrager til en positiv stemning og ønsker at udvikle praksis løbende.
- skaber åben og ærlig dialog med forældrene, som er vigtige samarbejdspartnere i børnenes hverdag.
DINE KOLLEGAER I AMALIEGÅRDEN
Vi har altid plads til nye kollegaer. Vores faste personalegruppe har udviklet sig sammen og kendetegnes ved godt humør, gennemsigtighed, fleksibilitet og hjælpsomhed. Vi elsker at lave sjove temaer og forløb for børnene, og hver fredag samler hele huset sig til børnehavens farverige hatteteater.
Ledelsen er nærværende og synlig, med fokus på struktur og gennemsigtighed, hvilket skaber tryghed og klarhed i arbejdsdagen.
Du er altid velkommen til at kontakte Helle – både nu og senere.
📞 Ring til Helle, pædagogisk leder: 51 83 72 98
🔗 Læs og se billeder på hjemmesiden: Børnehuset Amaliegården (aarhus.dk)
🚌 Amaliegården ligger tæt på busstoppestedet, indkøbsmuligheder og lokalsamfund
Bliv en del af vores fællesskab – vi glæder os til at møde dig!
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05-12-2025
Samtaler afholdes løbende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Børnehuset Amaliegården
Ansøgningsfrist: 05 December 2025
Placering: Byagervej 98, 8330, Beder
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
