Timelønnet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller sygeplejestuderende til Infektionsmedicinsk Afsnit på Nordsjællands Hospital

Region Hovedstaden



Timelønnet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller sygeplejestuderende til Infektionsmedicinsk Afsnit på Nordsjællands Hospital
Er du uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent – eller er du sygeplejestuderende – og har du lyst til et fleksibelt timelønnet job?

Så søger Infektionsmedicinsk Afsnit i Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling (LIA) en ny kollega til vores engagerede team.

Hos os får du mulighed for at arbejde i et afsnit med høj faglighed, spændende patientforløb og et stærkt kollegialt fællesskab.

Om afsnittet
På Infektionsmedicinsk Afsnit har vi 25 sengepladser, og alle patienter indlægges akut. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er omkring fire dage. Vi arbejder bredt inden for infektionsmedicin og modtager patienter med blandt andet; svære infektioner, sepsis, virussygdomme, meningitis og tropesygdomme.

Vi tilbyder også hjemmeindlæggelser, hvor kontakten med patienten foregår elektronisk, telefonisk eller virtuelt.

Afsnittet består af cirka 25 sygeplejersker, 15 social- og sundhedsassistenter samt et mindre antal farmakonomer, husassistenter og sekretærer samt læger. Vores medarbejdere har forskellige faglige baggrunde og erfaringer, hvilket styrker vores samlede kompetencer og samarbejde.

Hvorfor arbejde hos os?
Vi tilbyder et job, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for infektionsmedicin, akutte patientforløb og tværfagligt samarbejde. Hos os får du:

  • Høj faglig sparring – både monofagligt og på tværs af faggrupper
  • Et trygt og omsorgsfuldt miljø – vi passer på hinanden og hjælper hinanden i en travl hverdag
  • Et velfungerende team, der arbejder målrettet for at skabe gode forløb for patienter, pårørende og medarbejdere
  • En fleksibel timelønnet stilling, der kan tilpasses din hverdag og evt. studie

Kort sagt får du et job, hvor både faglighed, trivsel og kollegial støtte er i fokus.

Om dig
Vi søger dig der:

  • Har erfaring som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent – eller er i gang med en relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Har lyst til at arbejde i dag-, aften- og eventuelt nattevagter samt weekendvagter
  • Kommunikerer klart og omsorgsfuldt
  • Er reflekteret, fagligt bevidst, handlekraftig og empatisk
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et team
  • Er mødestabil, ansvarlig og har blik for opgaven fremfor begrænsninger

Ansøgning
Send din ansøgning senest d. 5. januar 2026.
Der indkaldes til samtaler løbende.

Løn
Løn efter gældende overenskomst.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Konstitueret oversygeplejerske
Kamilla Bøttger
Tlf.: 48 29 39 23
Mail:

Du er meget velkommen til at besøge os, og få en rundvisning samt høre mere om arbejdet.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026

Lokation: Nordsjællands Hospital


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!