Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger flowkoordinatorer
Region Sjælland
Har du erfaring med opgaverne i relation til genbehandling og kunne du tænke dit at være med at sikre koordineringen af opgaver og drift i vores nye sterilcentral.
Vi har nu taget vores nye sterilcentral i brug og søger derfor medarbejdere til denne nye funktion.
Det er en bygning med en masse ny teknologi og vi skal pakke og levere instrumenter til operationerne, på en noget anderledes måde.
Det er en bygning med en masse ny teknologi, alt udstyr bliver opbevaret i et automatiseret højlager og vi skal pakke og levere udstyret til operationerne, som en case-cart-leverance.
Sterilcentralens flowkoordinatorer får derfor til opgave, at sikre en effektiv og sikker drift, på tværs af sterilcentralens arbejdsområder
Flowkoordinatoren får ansvaret for den daglige planlægning, prioritering og koordinering af arbejdsopgaver i sterilcentralen, så alle processer omkring genbehandling og distribution af sterilt udstyr, foregår i overensstemmelse med gældende aftaler og retningslinjer.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge
Der skal forventes deltagelse i vagter, indenfor Sterilcentralens åbningstid kl. 07-22 på alle ugens dage, også søn- og helligdage
Tiltrædelse 01.01.25 eller efter aftale - Samtaler forventes afholdt tirsdag 16. december
Afdelingsprofil
Sterilcentralen er en produktionsenhed og er en del af driftsafdelingen
Sterilcentralen på Sjællands Universitets Sygehus i Køge varetager opgaver i relation til genbehandling (vask, pakning og sterilisering) og sikrer at der er det nødvendige udstyr er klart, til både planlagte og akutte operationer
Inde i bygningen har vi høje krav til hygiejne og kvalitet, så vi har særlige rammer hvad angår adfærd og påklædning
Medarbejderne i sterilcentralen har forskellige faglig baggrund og uddannelse, afhængig af opgaver og ansvarsområder.
Grundet den nye sterilcentral, nye opgaver og arbejdsgange, er vores organisation under løbende udvikling, herunder behovet for særlige kompetencer og antallet af medarbejdere.
Vores forventninger til dig
- Uddannelse som sterilassistent, social- og sundhedsassistent eller tilsvarende med relevant erfaring.
- Indgående kendskab til steriltekniske processer og gældende hygiejnestandarder.
- Evne til at arbejde struktureret, tage initiativ og bevare overblik i pressede situationer.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- IT-kendskab til sterilcentralens registreringssystemer (f.eks. T-DOC, Morpheus, STYR, SP)
Vi tilbyder dig
- En engageret gruppe af kollegaer, hvor faglige sparring og anerkendende adfærd, er væsentlige elementer til et godt samarbejde
- En afdeling med stort fokus på et godt sundhedsmiljø
- En afdeling der arbejder målrettet med udvikling og forbedring af kvalitet, patientsikkerhed og med stort fokus på hygiejne
Dine arbejdsopgaver
- Koordinere arbejdsflow mellem modtagelse, vask/desinfektion, pakning og sterilisation, således en 24 timers genbehandlingstid sikres og bookinger leveres til planlagt tid.
- Bære koordinatortelefon og således være kontaktperson til operationsafdelinger og andre samarbejdspartnere.
- Videreformidle relevante informationer mellem ledelse og medarbejdere.
- Deltage i tværfaglige møder og samarbejdsfora.
- Introducere og oplære nye medarbejdere i sterilcentralens procedurer.
- Medvirke til faglig udvikling i afdelingen gennem vidensdeling og instruktion i arbejdsgange, IT og teknisk udstyr.
- Da det er en ny funktion i sterilcentralen, vil flowkoordinatorerne, i samarbejde med det øvrige team, være med til at udvikle denne funktion og ansvarsområde
Flere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Funktionschef Mie Grevenkop-Castenskiold tlf. 47326447 eller Funktionsleder Pia Jakobsen tlf. 93569116
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Mie Grevenkop-Castenskiold
Email
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
47326447
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge
QUICKNR.
047493
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
21. november 2025
ANSØGNINGSFRIST
11. december 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.
