Vagtgående bioanalytiker eller medarbejder med anden sundhedsfaglig baggrund søges til Klinisk Biokemisk Afdeling Roskilde, Sjællands Universitetshosp
Region Sjælland
Har du interesse for prøvetagning og EKG-optagelse og kunne du tænke dig at være med til at servicere patienter og samarbejdspartnere i samarbejde med andre dedikerede medarbejdere, så har du nu muligheden for at søge en stilling hos os på Klinisk Biokemisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Vi er ca. 90 ansatte, som har fokus på kerneopgaven og hinanden.
Vi forventer, at du er uddannet bioanalytiker eller har anden relevant sundhedsfaglig baggrund. At du er glad for patientkontakt, er serviceorienteret, kvalitetsbevidst samt har overblik.
Vi er en afdeling med engagerede medarbejdere med høj faglighed og godt humør, vi hjælper hinanden og har patienten i centrum.
Vi har stor fokus på kompetenceudvikling og lægger stor vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
I vores ambulatorium har vi en stor fælles funktion i blodprøvetagning på børn og voksne samt EKG-optagelser.
Ambulatoriet varetager endvidere blodprøvetagning og EKG-optagelse på patienter i eget hjem og på de af Region Sjællands psykiatriske afsnit, som ligger i Roskilde, derfor kræver stillingen også at du har Kørekort til bil.
Den akutte prøvetagning på hospitalets afdelinger varetages af personale fra Klinisk Biokemisk afdeling døgnet rundt og det forventes, at man kan deltage i dette i dag- og aftenvagter alle ugens 7 dage. Der tilbydes varierende vagtbelastning. Mellem 2-8 vagter pr. måned.
Arbejdstiden i dagtid på hverdage er normalt fra 7.30-15, i weekenden 7-15 og aftenvagten er fra kl. 15.00-22:30 eller 14.45-22.45 alle dage.
Der er mulighed for oplæring til laboratoriet for dig med de rette kompetencer - her vil du også skulle indgå i nattevagter.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde, ligger meget tæt ved offentlige transportmidler.
Hvem er vi
Klinisk Biokemisk afdeling, SUH er en afdeling i udvikling med høj aktivitet og professionalisme. Afdelingen har både et afsnit i Køge, Nykøbing Falster og Roskilde. Der er ca. 300 ansatte fordelt på de 3 matrikler, hvor den største gruppe er bioanalytikere. I løbet af de kommende år udvides hospitalet i Køge til det tredobbelte og forventes at være færdigbygget i 2027. Det betyder at der i Roskilde vil være ren ambulant drift fra 2028, klinisk biokemisk afdeling vil dog fortsat have et stort ambulatorie samt laboratoriedrift i Roskilde.
Sjællands Universitetshospital arbejder ud fra et patientperspektiv og en servicekultur. Hospitalet har en flad og uformel struktur, og opgaverne udøves med stort uddelegeret ansvar med løbende dialog og koordinering med overbioanalytiker og de øvrige kolleger. Vi har fokus på at inddrage alle relevante perspektiver i vores opgaveudførsel og udvikler og tilpasser den løbende ud fra den erfaring vi opnår og den feedback vi får fra patienter, kliniske afdelinger og ved sparring i personalegruppen. Vi har fokus på at udvikle os i retning af hospitalets samlede opgave.
Vi kan tilbyde dig
En grundig oplæring i at varetage blodprøvetagning og EKG-optagelse på både børn og voksne
En alsidig hverdag, hvor man indgår i akut prøvetagningsteam, i ambulatoriet og i laboratoriet for dig med rette kompetencer.
En stilling på 37 timer.
Vi søger en medarbejder som
Er uddannet/har autorisation som bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig uddannelse
Er åben og fleksibel
Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
Er serviceminded og har interesse i patienten
Er positiv og har humoristisk sans
Kan organisere, planlægge og prioritere egne opgaver
Samtaler afholdes d. 17/12-25
Ansættelse pr. 1. februar eller efter aftale.
Løn iht. gældende overenskomst
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Line Plet-Kristensen
Email
Stilling
Overbioanalytiker
Telefon
21487543
Navn
Kristine Clement de Lichtenberg
Email
Stilling
Overbioanalytiker
Telefon
23328904
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
QUICKNR.
047472
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
21. november 2025
ANSØGNINGSFRIST
15. december 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.
