Specialister i autisme og udviklingshæmning søges til Carelink Skærmede Boliger
Carelink Gruppen
Socialfaglige og pædagogiske specialister i autisme og udviklingshæmning søges til Carelink Skærmede Boliger
Ønsker du at være med til at skabe gode rammer for børn, unge og voksne med udfordringer, der har behov for et særligt botilbud? Kan du se dig selv i et dynamisk miljø, hvor ikke to dage er ens og i en organisation der vægter faglighed højt? Så er det dig vi søger.
Hvem er vi?
Carelink Skærmede boliger er en del af Carelink Gruppen, der er Danmarks største private velfærdskoncern og som leverer indsatser på tværs af sundhed, beskæftigelse, socialområdet og ældrepleje.
Vi arbejder i Carelink Gruppen ud fra det menneskesyn, at alle mennesker har både værdi og ressourcer, men at tilgangen til dette er individuelt. Vores værdisæt er:
· Vi har respekt for hinanden og opgaven
· Vi finder løsninger
· Vi gør det ordentligt
Carelink Skærmede Boliger består af 3 afdelinger, hvor målgruppen er børn, unge og voksne med behov for et særligt tilrettelagt botilbud jf. Barnets Lov §43 eller Servicelovens §107 og §108.
Målgruppen er for hver afdeling kendetegnet ved en række udfordringer, der fordrer en særlig indsats, og hvor den enkelte får 1:1 eller 2:1 støtte. Støtten varetages af socialfagligt og pædagogisk personale med specialiseret viden indenfor det konkrete område.
Afdelingerne har følgende målgrupper:
· Kriminalitet og misbrug
· Autisme og udviklingshæmning
· Psykiatri og selvskade
Om jobbet
Vi søger et antal medarbejdere med en solid baggrund og erfaring med målgruppen indenfor Autisme og udviklingshæmning. Din baggrund er pædagogisk og/eller sundhedsfaglig, og gerne med viden indenfor pædagogiske tilgange og metoder som Low arousal og neuro – og autismepædagogik. Du skal trives i det nære relationelle arbejde med borgerne og samtidig sætte en ære i at understøtte borgerens udvikling på et højt fagligt niveau og i tæt samarbejde med dine kolleger.
Man ansættes som en del af et team i afdelingen og arbejder sammen med sine kolleger ud fra afdelingens metodiske tilgange og med afsæt i den enkelte borgers særlige behov. Du referer i dagligdagen til en afdelingsleder.
Der er fortrinsvist tale om døgnvagter, og man tilbringer vagten enten alene eller sammen med en kollega, afhængig af opgavens kompleksitet. Opgaven indebærer både dag-, aften- og nattetimer og
planlægges i såvel hverdage som weekender. Ansættelsen er på 160,33 time svarende til en fuldtidsstilling.
Der er tale om opgaver, hvor du skal være fagligt godt klædt på til opgaven, være naturligt nysgerrig på egen og andres faglighed og kunne omsætte udviklingsmål til lavpraktiske pædagogiske tiltag, som understøtter borgerens udvikling.
Du skal kunne trives i en hverdag, der kan være både omskiftelig og kræve, at du tager ansvar og handling på de udfordringer, der opstår, men også kunne vurdere, hvornår du skal række ud efter sparring og hjælp fra en kollega eller leder.
Vi forventer af dig
· At du har kendskab til og erfaring med at arbejde med socialt udsatte børn, unge og voksne - og deres familier/netværk.
· At du har en relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse og relevant erfaring med målgruppen.
· At du kan arbejde selvstændigt, være igangsættende, og at du kan planlægge din egen tid, får fulgt op og afsluttet de ting, du sætter i gang.
· At du kan se dig selv indgå i et team, hvor tingene går stærkt, og hvor vi løfter i fællesskab.
· At du er fleksibel og ansvarsbevidst – og besidder en høj grad af rummelighed og tålmodighed samt kan bevare overblikket i konfliktfyldte situationer.
· At du besidder et stort engagement, er fleksibel og ansvarsbevidst samtidig med, at du brænder for at gøre en forskel for børn, unge og voksne med diverse udfordringer.
· At du tænker helhedsorienteret og kan indgå i både interne og eksterne samarbejdsrelationer.
· At du kan tilgå dine arbejdsopgaver systematisk og struktureret.
· At du er god til at observere og dokumentere dit arbejde på et fagligt velfunderet grundlag
· At du har en ren straffe- og børneattest.
· At du har kørekort og egen bil
Vi tilbyder
· En organisation i stadig udvikling, der vægter faglighed og ordentlighed højt.
· En arbejdsplads med gode kollegaer på alle niveauer, der er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, stort engagement og ambitioner.
· Mulighed for at blive en del af et fagligt fællesskab, hvor der også er faglig supervision og kompetenceudvikling.
· En hverdag, der aldrig er ens.
· Et meningsfyldt arbejde, hvor vi hver dag er med til at sikre de bedst muligt betingelser for de borgere, vi har ansvaret for.
Kan du se dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Der er løbende ansættelsessamtaler og stillingerne er til besættelse primo januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen kan de rettes til områdechef Jeppe Hassel-Pflugh på mail: eller mobil: 28702383
Ansøgningsfrist:
Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Carelink Gruppen
Carelink er Danmarks hurtigst voksende leverandør af omsorg til borgere og patienter i social- og sundhedssektoren. Med flere end 13.000 kompetente vikarer og teammedarbejdere tilknyttet, er vi blandt landets absolut største formidler af de rette sundhedsfaglige medarbejdere til de rette pleje- og sundhedsopgaver. Vi dækker hele landet og vores dygtige kollegaer varetager hver dag tusindvis af social- og sundhedsfaglige opgaver overalt i Danmark.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
