Søger hjælper på deltid og vikarer

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 8220 Aarhus N

LIDT OM MIG:
Jeg er en 30 årig mand og er født med CP (spastisk lammelse). Bor i Brabrand i egen lejlighed, med hjælperværelse
Jeg bruger el-kørestol, gåstativ, toiletstol, loftlift og har egen handicapbil. Jeg har brug for hjælp og støtte til alt i hverdagen.
Mit sprog kan være svært for dig at forstå til en start, men det lærer du hurtigt og jeg bruger også kommunikationscomputer.
Jeg er i aktivitetstilbud på HandiKa i Viby og går til kørestolsfodbold. Jeg har stor interesse for sport, specielt fodbold.
Mine forældre bor også i Brabrand.
Jeg har en kæreste som også har CP, hun bor i Aalborg.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger 1 deltidsansat, som også har mulighed for at tage ekstra vagter ved sygdom eller andet fravær i mit hjælperteam. Derudover søger jeg vikarer, som kan tage vagter ved fravær i mit hjælperteam.
Er bevilget døgnhjælp efter BPA-ordningen.
Det foretrækkes med længerevarende vagter, men det kan du have medbestemmelse på.
Jeg har brug for hjælp til personlig pleje, praktiske huslige opgaver, madlavning og kørsel/ledsagelse til aktiviteter og besøg ud af huset, som også kan være weekendture og ferier.
Det er vigtigt for mig, at du er god til at lytte til mine ønsker/behov, er fleksibel, har god situationsfornemmelse, er udadvendt og kan lide at lave mad og gøre rent. Du må også gerne være computer-teknisk.
Om natten er det rådighedsvagt, så du sover på vagten, med tilsyn og et åbent øre, da jeg kan have behov for hjælp om natten.
Vagtplaner udarbejdes i fællesskab hver 3. måned på personalemøde.
Ansættelse snarest muligt, så send gerne din ansøgning med det samme.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle kat

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigtst muligt
  • Deltid
  • Sidste frist for ansøgning: 07.12.25
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg X i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200501

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 07.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 07.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!