Social- og sundhedsassistent søges til fortrinsvis nattevagt på plejehjemmet Skelager, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Har du lyst til at arbejde med kvalitet, og brænder du for at være medskaber til en meningsfuld hverdag for beboere på plejehjem? Så er det her job noget for dig!
Vi mangler i en periode en nattevagts-kollega, som kan hjælpe os med at bære ansvaret for beboerne på Skelager om natten. Vikariatet løber fra 1. januar 2026 eller tidligere og frem til ultimo august 2026 med mulighed for forlængelse.
Du skal være autoriseret social og sundhedsassistent og have lyst, hjerte og faglighed til, sammen med os, at skabe de bedste rammer for et godt hverdagsliv for vores beboere på Skelager.
Som nattevagt-assistent på Skelager vil du have et tæt samarbejde med vores øvrige nattevagt team, da der altid er to på arbejde hos os hver nat.
Skelager huser omkring 72 borgere fordelt på tre afdelinger, hvor du begår dig i hele huset. Den ene af afdelingerne rummer fortrinsvist borgere med psykiatriske problemstillinger. Plejehjemmet er placeret i smukke omgivelser i Aarhus Nord og emmer af hjemlighed med gode rammer til aktiviteter og udeliv.
Vi arbejder med systematisk kvalitetssikring, forløbsmodellen, borgersikker sygepleje, UTH og øvrige forbedringstiltag.
Vi ønsker at sætte dine kompetencer i spil hver dag og understøtte din udvikling – fagligt såvel som personligt. Sammen ønsker vi, at alle bidrager til at fastholde og udvikle en høj sundhedsfaglig kvalitet, høj trivsel og et meningsfyldt hverdagsliv for vores dejlige beboere.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har lyst til at være omkring vores beboere og skabe ro om natten og hjemlighed, sundhed, glæde og tryghed
- Kan se og understøtte den enkelte borgers muligheder og arbejde rehabiliterende
- Har lyst til at arbejde med sygeplejefaglige opgaver i tæt samarbejde med mono- og tværfaglige kollegaer
- Yder pleje og omsorg af høj kvalitet
- Kan spotte forandringer i borgers tilstand og reagere på disse
- Vil sidemandsoplære kollegaer og dele din viden med dem
- Er fagligt reflekterende og opmærksom på egen kompetenceudvikling
Derfor skal du vælge os:
- Du får en arbejdsplads, hvor du arbejder tæt sammen i et tværfagligt team
- Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing, triagering, forløbsmodellen, forbedringsteam, UTH og personcentreret omsorg
- Du bliver forløbsansvarlig i varige forløb
- Arbejdsmiljø og trivsel er i fokus
- Vi gør os umage – hver dag
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2026 eller snarest muligt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Marianne Ahl på tlf. 21379592 eller viceforstander Anne S. Kloppenborg på tlf. 41855086.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. december 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest den uge 50.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Skelager
Ansøgningsfrist: 10 December 2025
Placering: Skelagervej 35-45, 8200, Aarhus N, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
