Pædagog-/omsorgsmedhjælper til Bocenter Harridslev (147902)

Randers Kommune



Bocenter Harridslev søger pr. 1. februar 2026 en pædagog-/omsorgsmedhjælper med 30-37 timer om ugen.

Er du nysgerrig og omsorgsfuld, optaget af faglig udvikling og sikker i din pædagogiske værktøjskasse? – og synes det kunne være spændende at være en del af et struktureret og pædagogisk miljø, så er stillingen som pædagogmedhjælper i bofællesskab 2 lige noget for dig. Du må gerne have erfaring med målgruppen, men det er ikke en nødvendighed.

Om Bocenter Harridslev
Bocenter Harridslev (BCH) er en del af "Botilbuddene i Randers" under Center for Handicapindsats i Randers Kommune. På BCH bor der 25 voksne udviklingshæmmede, der er fordelt i tre afdelinger: Bofællesskab 1, Bofællesskab 2 og Kernen.
Vi arbejder med KRAP som metode, anerkendende og relations orienteret og fokuserer på den enkelte borgers ressourcer og behov. Der er fokus på at vedligeholde borgernes færdigheder, så de kan mestre så meget som muligt af deres eget liv.

Bofællesskab 2
Vi har en ledig stilling til dig med 8 fantastiske borgere. Vi søger en engageret pædagog-/omsorgsmedhjælper til Bofællesskab 2 på Bocenter Harridslev, da opgavesættet er blevet udvidet.
Bofællesskab 2 huser 8 borgere i alderen 18-50 år, som alle har brug for pædagogisk støtte, pleje og omsorg, og hvor kontinuitet, struktur og tryghed er centrale elementer i hverdagen. 6 af de 8 borgere går i et eksternt dagtilbud mandag til fredag, mens 2 borgere pt. har helhedstilbud på Bocenter Harridslev.
Stillingen er på 30-37 timer om ugen, og der er tale om blandede arbejdstider, både dag og aften, samt arbejde hver anden weekend. Du vil altid være på arbejde med 1-2 kollegaer og der er vågen nattevagt tilknyttet bofællesskab 2. Timetallet kan selvfølgelig forhandles.

Ansøgningsfrist
Søndag den 30. november 2025 kl. 23.59.

Samtaler
Løbende, dog senest torsdag den 4. december 2025 kl. 8.30-11.00.

Tiltrædelse
1. februar 2026.

Arbejdssted
Randers Kommune, Bocenter Harridslev, Purager 1-5, 8930 Randers NØ, Bofællesskab 2.

Kerneopgaven/dine faglige basiskompetencer som faglig omsorgsperson

  • Du kan med din faglighed arbejde trivselsfremmende og relations dannende.
  • Du kan yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse med udgangspunkt i den enkelte borger.
  • Du kan arbejde med forskellige kommunikationsformer, så den enkelte borger føler sig mødt og forstået. Klar og empatisk kommunikation med borgere, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
  • Du kan understøtte borgernes selv- og medbestemmelse samt forebygge og håndtere konflikter på en professionel måde. Har indgående kendskab til lovgivning vedr. magtanvendelse.
  • Du kan samarbejde på tværs af faggrupper for at sikre en helhedsorienteret indsats.
  • Du er nysgerrig og undersøgende på den enkelte borgers håb, drømme og livssituation.
  • Du har kendskab til grundlæggende principper indenfor hygiejne med afsæt i socialområdets hygiejnetrappe.
  • Du kan give daglig faglig vejledning og sparring til kollegaer, elever og studerende.
  • Du kan udføre social- og sundhedsfaglige dokumentation.

Dine personlige kvalifikationer indeholder

  • Empati og respekt: Du har forståelse for borgernes unikke behov og livssituation. Du kan indgå i menneskelige relationer med åbenhed, respekt og tolerance. Er rummelig i forhold til forskellige levemåder og livsopfattelser.
  • Tålmodighed og stabilitet: Du har evne til at håndtere pressede situationer med ro og overblik.
  • Fleksibilitet: Du kan tilpasse dig uforudsete situationer og skiftende behov. Er fleksibel i arbejdet med at løse kerneopgaver.
  • Selvrefleksion: Du har selvindsigt og reflekterer over egen indsats. Du tager ansvar for egen faglig og personlig udvikling. Du er bevidst om egen adfærd og hvordan den påvirker såvel borgere/pårørende som kolleger.
  • Arbejdsmiljø: Du viser respekt for andre faggruppers kompetence. Du er loyal overfor arbejdspladsen og bidrager til at opretholde og udvikle et godt arbejdsmiljø.
  • Du evner at indgå i faglig sparring med kolleger og leder.
  • Du er bevidst om eget kompetenceområde og søger hjælp og støtte, hvis du oplever, at du ikke oplever dig kompetent til en opgave.

Vi tilbyder

  • Et udviklingsorienteret arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer.
  • Grundig introduktion til arbejdet og borgerne samt mentorordning.
  • Et spændende og afvekslende arbejde med mulighed for at præge dine egne opgaver.
  • Uddannelse i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis) i 2026.
  • Supervision og faglig sparring.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Derudover tilbydes supervision og faglig udvikling. Du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend og på blandede arbejdstider.

Ugentligt timetal: 30-37 timer.

Forud for endelig ansættelse indhentes der referencer samt straffeattest 10 år tilbage.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Yderligere information
For spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Carlo Regnarsson Mains på mail

eller telefon 21 14 60 54 (hverdage kl. 8-16)

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores rekrutteringssystem senest søndag den 30. november 2025 kl. 23.59.
Samtaler afholdes løbende, dog senest torsdag den 4. december i tidsrummet kl. 8.30-12.00.

Arbejdssted:
Harridslev Bofællesskab 2


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!