Social- og sundhedsassistentelever
Vesthimmerlands Kommune
Ansøgningsfrist: Løbende
Har du lyst til en hverdag med mening? Et fag i rivende udvikling, hvor du arbejder tæt på mennesker – og hvor faglighed, patientsikkerhed, livskvalitet og velfærdsteknologi går hånd i hånd? Så er uddannelsen til social- og sundhedsassistent måske lige noget for dig.
Stillingsbeskrivelse
Du kan søge om ansættelse i følgende forløb
- Sammenhængende forløb (GF2 + hovedforløb)
Krav: Bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau samt optagelse på SOSU Nord. - Hovedforløb
Krav: Bestået SOSU-rettet GF2 og optagelse på SOSU Nord. - SSA-merituddannelse
Krav: Bestået SSH-uddannelse samt optagelse på SOSU Nord. - EUX Velfærd SSA
Krav: Bestået GF2 EUX og optagelse på SOSU Nord.
Det er vigtigt, at du i din ansøgning præciserer, hvilket forløb du søger.
Grundforløb 2 kan gennemføres på HEG i Aars, hovedforløbet foregår på SOSU Nord i Aalborg, På Sporet 8, 9000 Aalborg.
Som social- og sundhedsassistentelev får du en autoriseret sundhedsfaglig uddannelse, hvor du arbejder i
- Plejecentre og Hjemmepleje
- Psykiatrien
- Sygehuse
- Bosteder og bofællesskaber
Om uddannelsen
Uddannelsen varer ca. 2 år 10 mdr. på ordinært hoved forløb. Her veksles mellem skole og oplæring. Oplæringsperioderne foregår både i kommune og region, så du får indblik i hele det sundhedsfaglige felt.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en autoriseret uddannelse, hvor man forpligter sig til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Du bliver uddannet både indenfor servicelov og sundhedslov. Arbejdsopgaverne er mangeartede, du vil sjældent møde to dage der er ens.
Som social- og sundhedsassistentelev arbejder du med mennesker, der er fysisk, psykisk eller socialt udfordrede. Vi lægger derfor vægt på, du har lyst til at udvikle dine evner inden for kommunikation og samarbejde. Vi vægter også, at du har et stort personligt engagement og er frisk på at arbejde tværfagligt med patientsikkerhed for øje samt have lyst til at arbejde med velfærdsteknologiske løsninger.
Dine Personlige egenskaber:
- Ansvar for egen læring
- Åben og tillidsfuld i mødet med borgere, kollegaer og andre relationer
- Er pålidelig, fysisk og mental stærk og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag.
- Er nysgerrig på ny viden
- Har lyst til at være en god rollemodel
- Har kendskab til It og lyst til at bruge det som arbejdsredskab
- Har mod på at arbejde med velfærdsteknologiske løsninger
Vi tilbyder dig
- En spændende, varieret og meningsfuld uddannelse
- Masser af personlig udvikling, udfordringer og ansvar
- En hverdag hvor du aldrig helt ved hvad der venter
- Tæt samarbejde med engagerede kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere, pårørende mv.
- Et godt socialt elevfælleskab
- Løn under hele uddannelsen
- Garanteret oplæringsplads og medindflydelse på valg af oplæringssted
- Gode og ordnede forhold, både fagligt og menneskeligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomster
FOA hjemmeside: https://www.foa.dk/
Du ansættes på 37 timer ugentlig.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Hvis du bliver tilbudt en elevstilling, optager vi dig på førstkommende hold på SOSU nord, hvor vi har en ledig plads.
Husk at uploade
- Personlig ansøgning og CV
- Bevis på bestået dansk og matematik på minimum 9. kl. niveau
- Opholds og arbejdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger
- Optagelsesbrev, RKV og individuel uddannelsesplan fra SOSU Nord
- EVT. SSH bevis
Du SKAL vedlægge dokumentation for ovenstående, når du søger stillingen. Gør du ikke det, vil din ansøgning ikke komme i betragtning
Yderligere oplysninger
Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Vesthimmerlands Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.
Ved behov for yderligere oplysninger kontaktes Uddannelseskoordinatorerne
Fællesmail
Heidi Hougaard telf. 51583824 eller
Pia Marie Thomsen tlf. 24970538 eller pith
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Vesthimmerlands Kommune
9600 Aars
Jobtype:
Elev
Kontaktperson:
Pia Marie Vogdrup Thomsen
Telefon: 99667000
Mobil: 24970538
Heidi Hougaard
Telefon: 99667000
Mobil: 5158 3824
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
