Lad dit arbejde gøre en virkelig forskel i 2026 – SOSU-hjælpere og -assistenter til dagvagt i Den Sociale Hjemmepleje
Københavns Kommune
Vil du gøre en forskel for Københavns mest udsatte borgere?
Den Sociale Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til dagvagt.
Ønsker du et job, hvor du hver dag kan mærke, at du skaber stabilitet, håb og udvikling for mennesker, der har allermest brug for det?
Så bliv en del af Den Sociale Hjemmepleje i Københavns Kommune.
Hvem er vi?
Vi arbejder med borgere mellem 18 og 65 år, som ofte har komplekse psykiske, fysiske og sociale udfordringer – nogle også med misbrug. Borgerne har brug for stabilitet, kontinuitet og sammenhæng i den hjælp, de får.
Derfor arbejder Den Sociale Hjemmepleje i faste tværfaglige teams, som sikrer, at borgerne møder de samme medarbejdere og får en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
Som medarbejder bliver du en del af et miljø, hvor
- du samarbejder tæt med de samme kolleger om de samme borgere
- forskellige fagligheder bringes i spil i hverdagen
- sparring og fælles ansvar er en naturlig del af arbejdet
- du altid har overblik og støtte i dit team
Hvordan arbejder vi i hverdagen? – Fælles retning og overblik
Der holdes daglige tavlemøder og ugentlige tværfaglige møder om teamets borgere, hvor borgerens behov for hjælp og udfordringer drøftes og planlægges.
På vores store skærm gennemgår vi dagens borgere og indsatser, så vi sammen kan vende
- ændringer i borgernes behov
- hvad, der skal justeres
- hvem, der gør hvad
- observationer fra gårsdagens arbejde
Det giver både fælles retning, klar prioritering og et stærkt samarbejde i teamet.
Sygeplejen og visitator er en integreret og fast del af vores tværfaglige teams.
Det betyder, at du hver dag har mulighed for at
- sparre tæt
- få adgang til opdateret faglig viden
- håndtere komplekse situationer med solid støtte
Hos os får du
- et meningsfuldt job, hvor du gør en tydelig forskel
- faste teams med stabilitet for borgerne og stærkt sammenhold for dig
- tværfagligt samarbejde med både SOSU’er og sygeplejersker
- daglige tavlemøder, der giver struktur og overblik
- fokus på trivsel, nærvær og arbejdsglæde
- grundig introduktion og mentorordning
- gode muligheder for faglig udvikling
Vi søger dig, som er
- uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent
- tryg ved at arbejde med borgere med psykiske og sociale udfordringer
- rolig, empatisk og løsningsorienteret
- i stand til at cykle i dit arbejde
- god til at samarbejde og dele viden
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdsstedet er Center Syd, Radisevej 6-8, 2450 København S eller Center Nord, Vibevej 9, 3. sal, 2400 København NV
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt med arbejdstid i dagvagt kl. 7.30-15.30 samt hver 4. weekend.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om jobbet og hverdagen i Den Sociale Hjemmepleje.
Center Syd: Ring til Ann-Sophie P. Petersen på 21 78 30 64.
Center Nord: Ring til Angelica T. Christensen på 29 28 61 55 eller Anette S. Madsen på 21 25 33 86.
Søg via dette link senest onsdag den 10. december 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.