Er du social- og sundhedsassistent og ønsker at blive mødt med glade smil … - Altiden

Altiden



Forestil dig, at du møder ind til en frisk morgen, solen er på vej op, og fællesstuen summer stille af liv. Kaffeduften breder sig, og du hilser på kollegerne – klar til en dag, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd.

Du starter med at sige godmorgen til beboerne. Nogle er allerede oppe og klar til dagens små snakke, hvem har sovet godt, hvem glæder sig til en tur i haven, og hvem ser frem til frokosten. Du lytter, spørger og skaber tryghed – for du ved, at relationer er lige så vigtige som rutiner.

Formiddagen går med morgenpleje, medicinhåndtering og dokumentation i Nexus. Du holder øje med, hvordan beboerne har det, og bruger din faglige vurdering til at reagere, hvis noget ændrer sig. Du hjælper med aktiviteter eller en hyggelig snak.

Når klokken nærmer sig 12, er du med til at skabe hygge omkring frokosten. Du sikrer, at alle får en god oplevelse, og at måltidet bliver en stund med nærvær og ro. Efter frokost hjælper du med dagens sidste opgaver – måske en gåtur, lidt træning eller en stille stund med en beboer, der har brug for ekstra omsorg.

Om eftermiddagen runder du dagen af. Du sikrer at dokumentationen er på plads og giver en god overlevering til kollegerne og går hjem med følelsen af at have gjort en forskel – for hos os er dagvagten mere end opgaver. Det er varme, faglighed og små øjeblikke, der betyder alt.
Din rolle i historien

  • Du håndterer medicin og dokumentation med sikkerhed og omsorg
  • Du observerer og reagerer på ændringer i beboernes helbred
  • Du skaber hygge og tryghed – samtidig med at du sikrer kvalitet i plejen
  • Du bidrager til et arbejdsmiljø med humor, hjælpsomhed og faglig sparring

Vi tilbyder dig

  • Et stærkt team, hvor vi løfter i flok og griner sammen
  • Mulighed for faglig udvikling og personlig vækst
  • Nem adgang til offentlig transport – kun 3 minutters gang
  • Privat sundhedsforsikring til dig og dine børn, medarbejderfordele via Visma LogBuy og overenskomst med FOA
  • Fokus på din trivsel – vi følger op, så du har en god balance i din hverdag

Du kan læse meget mere om Altiden Skovsminde plejecenter her eller se billeder fra vores hyggelige hverdage på vores INSTAGRAM

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Annika Rosendal tlf. 3169 3389 eller afdelingsleder Dorte Baundal på telefon 52130106
Vil du være med til at skabe gode dage med både hygge og faglighed?
Så send meget gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.

Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.

Læs mere på Altiden.dk

Afdeling
Ældreområdet

Rolle
Social- og sundhedsassistent

Lokationer
Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet

Se vores ledige stillinger her

Flere job

Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!