Er du SSA eller SSH og et B menneske som drømmer om faglig udfordring, gode kollegaer, en forudsigelig vagtplan og et arbejdsliv hvor to dage sjældent

Ishøj Kommune



Er du SSA eller SSH og et B menneske som drømmer om faglig udfordring, gode kollegaer, en forudsigelig vagtplan og et arbejdsliv hvor to dage sjældent er ens – så læs med her!
Omsorgscenteret Kærbo søger netop nu en aftenvagt til afdelingen bestående af fleksible pladser, hvor borgerne bor midlertidigt i kortere eller længere perioder som følge af enten akut eller kronisk sygdom. Borgernes problematikker spænder bredt, og vi behandler borgere med alt fra palliative til komplekse kirurgiske, neurologiske og medicinske forløb. I dagstiden samarbejder afdelingen tæt med forskellige terapeuter og andre tværfaglige samarbejdspartnere, og ud fra disse principper arbejdes der også resten af døgnet. Som aftenvagt på Kærbos fleksible omsorgspladser bruger og udvikler man i høj grad sin faglighed, da vi i afdelingen ser medicin og klinisk observation som et fælles ansvar og som et behov der ikke kun er til stede i dagvagten. De fleksible pladser er fordelt på 2 etager, med plads til 19 borgere. Man vil primært være tilknyttet én etage, men der er et godt samarbejde og en forventning om at man hjælpe hinanden på tværs.

Som aftenvagt hos os vil du blive en del af et stabilt hold bestående af social- og sundhedspersonale som alle arbejder 5:2. Du vil blive en del af det rul som arbejder fast mandag og tirsdag, samt weekender i ulige uger med en arbejdstid fra 15-23.

Vi søger en kollega som:

  • Er uddannet enten SSH eller SSA.
  • Som har en åben tilgang til udfordringer og ukendte arbejdsopgaver.
  • Som er fleksibel og gerne giver en ekstra hånd når en kollega har behov for hjælp.
  • Som formår at skabe ro og overblik i hektiske vagter og komplekse forløb
  • Som meget gerne har en bred klinisk erfaring.
  • Som taler flydende dansk.
  • Meget gerne har erfaring med dokumentation i Cura.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for kontinuerlig og vedvarende udvikling – både fagligt og personligt.
  • At blive del af en afdeling i udvikling, hvor der i høj grad er mulighed for både ansvar og indflydelse.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel i medarbejdergruppen.
  • Et individuelt introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og løbende opfølgende med din nærmeste leder.

Som medarbejder på flexpladserne bliver du en del af en stor organisation bestående af to plejecentre med i alt 93 plejeboliger, de 19 fleksible pladser og 12 ældreboliger. Herudover har vi to daghjem og et aktivitetscenter som alle er samlet under én ledelse, hvilket giver mulighed for at skabe de bedste muligheder for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder mod at understøtte borgernes mulighed for at aktivt, sundt og meningsskabende liv, med udgangspunkt i værdier som værdighed, loyalitet, indlevelsesevne, ligeværdighed sund fornuft og gensidig respekt.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og der afholdes løbende samtaler.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Lyø Brynald på mail () eller Tlf (24224562).

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ansøgningsfrist:
25. december 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!