Dygtig og nærværende pædagog/pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til vores dejlige børn i Enghave Remise

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.12.2025

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Som pædagogisk medarbejder i den integrerede institution Enghave Remise er du med til at varetage den pædagogiske praksis, og du har stor indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde.
Enghave Remise er en 0-6-års institution fordelt på fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi ligger i Sydhavnen tæt på grønne omgivelser. P.t. er vi genhuset i Scandiagade 102, men i sommeren 2026 flytter vi til vores nyrenoverede hus på Enghavevej. Enghave Remise er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F, hvor kerneopgaven er at udvikle trygge, nysgerrige og livsduelige børn i tæt samarbejde med forældrene.

Vi kan tilbyde dig ledere og kolleger, som

  • smiler og griner og gerne vil samarbejde
  • sørger for ledelse tæt på og mulighed for sparring
  • tager børnene seriøst og følger deres initiativ og voksne, der er klar på positivt samspil
  • bruger både varme og faglighed ift. at forældrene føler sig set og hørt som vigtige samarbejdspartnere
  • har overblik og mod, og kan rumme indsatser, krav og forventninger i henhold til den styrkede læreplan og omsætte det til pædagogisk praksis
  • kan reflektere over egen og andres praksis på en respektfuld måde og samarbejde om fælles løsninger

Vi forventer ikke, du kan det hele fra starten, vi vil gerne lære og udvikle os sammen.

Vi leder efter dig, der

  • er pædagog, erfaren pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent
  • brænder for at arbejde med børn og familier med bred mangfoldighed
  • begejstres af de små vigtige skridt og skaber pædagogisk praksis, som børnene profiterer af
  • er optaget af barnets sproglige udvikling
  • er med til at skabe mangfoldige fællesskaber og værner om disse

I Enghave Remise arbejder vi målrettet med udviklingen af vores pædagogiske praksis med fokus på

  • fælles børnesyn, hvor vi altid har fokus på barnets intention
  • etablering af tydelige læringsmiljøer og udvikling af børnenes legekompetencer ved at sætte ord på og deltage i legen
  • hverdagsrutiner som læringsrum, dvs. sprog i hverdagen og trygge relationer mellem voksen og barn
  • sensitivitet i samspil og spejling af børnenes følelser
  • tværfagligt samarbejde med vores ressourceforum, der består af støttepædagoger, psykologer, talehørekonsulenter m.fl.
  • mentorordning for nye medarbejdere, som sammen med ledelsen vil understøtte dig i at komme bedst muligt ind i vores pædagogiske arbejde

Ansættelsesvilkår
Vores åbningstid er kl. 07-16.45. Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse snarest muligt. Vi er dog fleksible i forhold til antal timer og tiltrædelsesdato – det vigtigste er at finde det rette match. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Ôztürk på 21 31 16 97 eller komme forbi til en kop kaffe og rundvisning i huset. Læs også mere om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 18. december 2025
Vi holder samtaler løbende.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!