Forælder peermedarbejder til VIA Family 2.0 projektet
Region Hovedstaden
Har du lyst til at omsætte egne erfaringer som forælder med psykiske udfordringer/pårørende forælder til gavn for andre?
VIA Family 2.0 et en familiebaseret, tværfaglig, forebyggende indsats som afprøves i et forskningsprojekt i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families ønsker og behov og er for familier med mindst ét hjemmeboende barn (0-17 år), hvor én eller begge forældre har eller har haft psykisk sygdom.
VIA Family 2.0 indsatsen består af et tværfagligt team, der tilsammen har sundheds-, og social- og peerfaglige kompetencer for at støtte familierne. Alle familier tilknyttes én fast kontaktperson i en 2-årig periode, og får mulighed for at deltage i familiesamtaler, psykoedukation, forældreprogrammer, børnegruppe, unge- og forældregrupper med integreret peer-støtte. Alle elementer tilbydes altid på baggrund af familiens aktuelle behov og motivation, børnenes alder og mindstemiddels princip.
Om jobbet
Geografisk dækker VIA Family 2.0 alle kommuner i Region Hovedstaden, undtagen Bornholm. Som forælder peermedarbejder bringer du unik indsigt til teamet gennem dine personlige erfaringer som forælder med psykisk lidelse og din egen recovery-rejse. I det tværfaglige VIA Family team vil du indgå som en ligeværdig kollega.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Forberedelse, afvikling og opfølgning på manualbaserede gruppeforløb for forældre (sammen med en kollega fra teamet).
- Samtaler med forældre.
- Sparring til de øvrige teammedlemmer, samt deltagelse i konference hvor inkluderede familier drøftes.
- Deltagelse i supervision med øvrige peers, samt supervision for gruppeledere.
- Forfaldende arbejde i teamet efter behov, f.eks. hjælpe med forberedelse til møder eller familiesamtaler (f.eks. kaffe og evt. print mv.), skriftlige opgaver, oplæg, praktiske opgaver, som oprydning mm.
Som peermedarbejder er din rolle i teamet bl.a. at inspirere til håb og bidrage med din særlige forståelse for de udfordringer og muligheder, som familier i lignende situationer står overfor og at det er muligt at leve et godt liv på trods af eventuelle begrænsninger.
Om dig
Vi vægter, at du:
- Er et stabilt sted i din egen livssituation og recovery proces og kan rumme andres vanskeligheder, herunder særlig opmærksomhed på at alle familier er forskellige.
- Er fleksibel ift. planlægning af arbejdstid, herunder at kunne deltage i grupper både formiddag og aften.
- Har erfaring med andet peer arbejde fx grupper, men det er ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt og i et team, og stå stærkt i rollen som peer i samarbejdet med gruppefacilitator som har sundheds- eller social faglig baggrund.
- Er tydelig i din kommunikation.
- Er god til at lytte, er tålmodig, nysgerrig og vedholdende.
- Er god til at skabe kontakt og kan forholde dig reflekterende til hverdagens opgaver i VIA Family teamet og i mødet med familierne.
Vi tilbyder
- Et inkluderende og fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at tilpasse arbejdstid og opgaver efter individuelle behov.
- Oplæring i gruppemanual, gruppefacilitering og øvrig relevant uddannelse.
- Tilbud om samtaler med mentor og erfaringsudvikling med andre peermedarbejdere.
- Supervision i din rolle som peer (med øvrige peers) og som gruppeleder (med øvrige teammedlemmer, der har grupper).
- Mulighed for at få den regionale peeruddannelse.
Kan du se dig selv i ovenstående, så hold dig ikke tilbage. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset baggrund eller nuværende beskæftigelsesstatus. Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at læse om, hvordan du vil omsætte dine erfaringer i mødet med familierne og give dit bidrag til VIA Family teamet.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter snarest muligt. Ansættelsen er til udgangen af 2027.
Stillingen er på ca. 16 timer om ugen.
Du ansættes i henhold til ”Protokollat vedr. medarbejdere der ansættes på baggrund af patient- og brugererfaring”, under overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Vi er fleksible i forhold til ansættelsesform og -omfang. Stillingen kan tilpasses til flexjob eller andre særlige ansættelsesordninger.
Stillingen er geografisk placeret på Østerbro. Der er mulighed for hjemmearbejde til forberedelse og selve grupperne afholdes på fleksible tidspunkter og lokaliteter i psykiatriens eller kommunale lokaler. Transportudgifter refunderes.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Send ansøgning og CV via linket senest d. 14. december 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 18. december på Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej 61B, 3. sal.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder i VIA Family teamet i Region Hovedstaden Sidsel Ingversen på tlf. 5129 0218.
VIA Family 2.0 afprøves i sammenligning med standardbehandlingen i Region Hovedstaden og Region Nordjylland og ledes af Forskningscenter for Familie Baserede Interventioner, et samarbejde mellem Psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri og Center for Pårørende i Region Nordjylland. Centeret ledes overordnet af professor Anne A. E. Thorup. Forskningscenteret er etableret med støtte fra en lang række danske fonde.
Der er et tæt samarbejde mellem teamet i Region Nordjylland og i Region Hovedstaden.
Læs om VIA Family 2.0 forskningsprojektet her: https://www.psykiatri-regionh.dk/via-family
Læs om Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center her: www.psykiatri-regionh.dk/Forskningsenheden-boerne-og-ungdomspsykiatri/Sider/default.aspx
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 14. december 2025
Afdeling: Bispebjerg Bakke 23 2400 København
Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
