Pædagogiske Assistenter NØ / KA
Horsens Kommune
Pædagogiske assistenter søges til børnehavegrupper i Egebjerg
Har du lyst til at være med helt fra begyndelsen, når børnehavegrupper ser dagens lys? Eller vil du være med til at sætte dit præg på allerede etablerede grupper? I Dagtilbud Egebjerg søger vi pædagogiske assistenter både til opstart af nye grupper og til etablerede grupper i to af vores institutioner.
Nu har du mulighed for at være med til at sætte dit præg på kultur, struktur og fællesskab og bruge din faglighed som pædagogisk assistent. I Naturinstitutionen Nørrestrand skal vi i 2026 starte ny børnehavegruppe op, og i Kaskelotten søger vi en til at indgå i en af vores allerede eksisterende grupper. I begge stillinger får du mulighed for at bringe dig selv og din faglighed i spil, og samtidig bliver du en del af et dagtilbud med stærke kolleger, gode onboardingforløb, fælles pædagogiske dage og en ledelse, som er tæt på hverdagen.
Kaskelotten – et stort hus med stærke hjerter
Kaskelotten rummer et stort og mangfoldigt børne- og medarbejderfællesskab. Her møder du omkring 45 engagerede kolleger, som spænder bredt i både erfaring og faglige profiler.
Selvom huset er stort, er stemningen nærværende. Vi hjælper hinanden, deler viden og står sammen om at skabe gode overgange for børnene fra vuggestue til børnehave og videre til skolelivet.
Naturinstitution Nørrestrand – nybygget, lys og tæt på naturen
Nørrestrand er vores nybyggede institution, der ligger smukt placeret i det grønne. Huset er opført i træ og indrettet med ni grupperum, små faste fællesskaber og en overskuelig struktur, hvor hver gruppe har egen indgang og garderobe.
Her bliver du en del af et miljø, hvor naturen altid er lige uden for døren, og som inviterer til nysgerrige blikke, små undersøgelser og store oplevelser.
Skriv gerne i din ansøgning, om du har præference for Kaskelotten eller Nørrestrand. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Din profil
Vi søger en pædagogisk assistent, der brænder for børnehavelivet og for at være en tydelig, nærværende voksen. Du er stabil, engageret og klar til at bidrage aktivt i det faglige fællesskab.
Det er en selvfølge for dig at være nysgerrig på børnenes perspektiver og arbejde relationelt i hverdagen. Du hjælper som pædagogisk assistent med at skabe ro, struktur og rammer, som giver børnene tryghed og lyst til at lege og lære.
Du er i stand til at sætte dit faglige aftryk i både rutiner, leg og i andre planlagte aktiviteter. I forældresamarbejdet kender du værdien af den daglige kommunikation om barnets dag og trivsel, og i samarbejdet med dine kolleger tager du ansvar og bidrager aktivt.
Du må gerne være nyuddannet, og du må også gerne have mange års erfaring. Det vigtigste er, at du bringer din faglighed i spil og har hjertet med i arbejdet.
Faglighed og pædagogisk sparringsrum i Horsens Kommune
I Horsens Kommune har vi tillid til dig, der er tæt på børnene. Tillid til, at du mestrer dit fag og agerer efter, hvad situationen og den konkrete børnegruppe kalder på. Hos os er der derfor pædagogisk handlerum til, at du kan sætte din faglighed i spil.
Men du står selvfølgelig ikke alene med opgaverne og ansvaret. Du har din leder i ryggen og et stærkt kollegafællesskab, hvor vi skaber plads til at sparre med hinanden. Vi tror på, at det er i samspillet mellem nyuddannede og erfarnes kompetencer og perspektiver, at vi lykkes allerbedst med børnene og opnår den største arbejdsglæde.
Derfor prioriterer vi din faglige udvikling højt: Som nyuddannet er vi optaget af at tilbyde dig en tryg, robust onboarding. Og hvis du har lysten og kompetencerne som erfaren, er vi altid optaget af at dygtiggøre os gennem faglige forløb og uddannelse.
Som medarbejder har du indflydelse og medbestemmelse, derfor har alle arbejdspladser i kommunen et MED-udvalg, hvor du kan være med til at forbedre og udvikle arbejdsmiljøet og trivslen, og det håber vi, at du vil.
I Horsens Kommune arbejder vi målrettet med at knække koden til et fleksibelt arbejdsliv – uanset hvor du er i dit liv. Vi ved godt, at det kan være krævende med vagtplaner, der skal gå op. Men vi vil strække os langt for at imødekomme dine ønsker, så du og dine kollegaer oplever balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Sådan tegner vi sammen stregerne rundt om det, det hele handler om: At understøtte gode, glade børneliv i vores dagtilbud.
Kan du se dig selv hos os?
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne overfor dine ønsker.
Vi ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge.
Ansøgningsfrist er den 14. december 2025. Samtaler afholdes løbende, og stillingen er med tiltrædelse 01.02.2026 eller snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at de assisterende ledere for de to institutioner:
Naturinst. Nørrestrand: ass.leder Nicholas Bennike på telefon: 20154422 eller på mail:
Kaskelotten: ass.leder Sille Cohn-Jacobsen på telefon: 20238135 eller på mail:
Vi sætter pris på en ansøgning, der giver os indblik i, hvem du er, og hvordan dine kompetencer og erfaringer kan bidrage hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår: FOAs gældende overenskomst
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Afdeling:
Dagtilbud Egebjerg
Arbejdssted:
Kaskelotten eller Naturinst. Nørrestrand,
Dagtilbud Egebjerg
8700 Horsens
Kontaktperson:
Assisterende leder Sille Cohn-Jacobsen
Telefon:
20238135
Ansøgningsfrist:
14. december 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
