Assistent eller medhjælper Rytterkilden

Horsens Kommune



Sprudlende og relationsstærk pædagogisk assistent eller medhjælpere søges til Rytterkildens børnehave😊

Sprudlende og relationsstærk pædagogisk assistent eller medhjælpere søges til Rytterkildens børnehave😊

Er du en passioneret og engageret pædagogisk assistent, der brænder for at skabe udviklende og trygge rammer for børnehavebørn? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores engagerende og dygtige medarbejdergruppe i Rytterkildens børnehave.
Vi søger en pædagogisk assistent eller en erfaren medhjælper til 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi har både en fast stilling og mulighed for et vikariat frem til sommer. Vi er fleksible med arbejdstiden, og du kan vælge mellem 34-37 timer. Vi står klar til at tage godt imod dig😊

Hvorfor vælge Rytterkilden?
Du bliver en del af et hus fyldt engagement, hjælpsomhed og samarbejde. Vi har høj faglighed og en god trivselsmåling, hvilket gør Rytterkilden til et godt sted at arbejde. Du får erfarne, dygtige og sjove kolleger, der elsker at have det sjovt, samtidig med at de arbejder målrettet med børnene.

Børnegruppen har brug for nærværende og dygtige voksne og en del børn har brug for en støttende hånd for at lykkedes. Det betyder at vi har et fantastisk tværfagligt samarbejde og du vil ofte møde medarbejdere fra Videncentret, PPR, Familieafdelingen, Langmarksskolen, BoTrivsel eller andre som vi samarbejder med i forhold til at hjælpe børnene bedst muligt på vej. Vi har en høj andel af uddannet personale samt ekstra ressourcer til at løfte opgaven.

Vi er altid klar til at hjælpe nye kolleger godt på vej – vi har et grundigt opstartsprogram, og vi tilbyder løbende læringsdialoger, så du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Derudover får teamene supervision. Vi har desuden rigtige gode traditioner både med børnene og blandt kollegaer.

For mere viden:
Velkommen til Dagtilbud Langmark | Dagtilbud Horsens
Hvem er du?
Som vores nye medarbejder skal du:

  • Lege og have det sjovt sammen med børnene og dine kolleger.
  • Bidrage med en positiv stemning, en varm og omsorgsfuld tone.
  • Have godt humør og sammen med dine kolleger finder de bedste løsninger.
  • Se børnenes potentiale og muligheder.
  • Arbejde åbent og nysgerrigt i samarbejdet med både forældre og eksterne samarbejdspartnere.
  • Være klar på at gå nye veje og afprøve nye muligheder sammen med teamet.
  • Reflektere over praksis og udvikle din faglighed.

Fantastiske rammer – både ude og inde.
Rytterkilden er beliggende i den bedste del af byen, med Nørrestrand og Langelinie som nabo. Vi har både indendørs og udendørs rammer, der understøtter børnenes leg og udvikling. Vores høje forældretilfredshed og vores gode samarbejde med forældrene gør, at vi er et stærkt og sammentømret fællesskab.

Lyder det som noget for dig?
Vi opfordrer dig til at besøge vores hjemmeside Langmark | Dagtilbud Horsens og komme forbi Rytterkilden for at få en fornemmelse af, hvad vi står for. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Lise på 21 28 69 22 eller Lone på 29 31 52 19.
Vi glæder os til at høre fra dig😊

Ansøgningsfrist: fredag den 2. januar 2026. Samtaler: i uge 2 eller løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk, og vi giver tilbagemelding pr. e-mail, når ansættelsen er afsluttet. Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Dagtilbud Langmark

Arbejdssted:
Rytterkilden

Kontaktperson:
Lone Brøndum

Telefon:
29315219

Ansøgningsfrist:
2. januar 2026


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 02.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!