Engagerede pædagogiske medarbejdere til nyt borgerteam med døgnindmøder på nyopstartet autisme solisttilbud Ramten Hedevej på Djursland

Habitus



Har du lyst til at være med til at forme et team? Og er du klar til at tage ansvar for at skabe klare rammer og stabilitet for borgere med komplekse udfordringer? Så har vi jobbet til dig!

Dette er for dig, der leder efter jobbet, hvor du kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og arbejde dedikeret med at yde faglig omsorg for borgere med særlige behov.

Hos os bliver du en central del af et team, hvor du tager ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger, men også sparre med dine kolleger dagligt.

I dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer, men du vil alligevel aldrig opleve, at to dage er ens.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, SOSU-assistent, sygeplejerske (skal have interesse inden for det pædagogiske arbejde)
  • Kendskab til autisme, TEACCH og arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer
  • En faglighed, der gør dig i stand til at bevare overblikket og træffe beslutninger under pres
  • En høj grad af integritet, ærlighed, og er villig til at tage ansvar
  • Lyst til en arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens
  • Mod på at tage fat i komplekse faglige opgaver og udvikle dine kompetencer i praksis
  • Kørekort B

Vi tilbyder:

  • Daglig og nærværende ledelse
  • Faglige udfordringer, hvor din indsats gør en konkret forskel
  • Pædagogiske udviklingsplaner, der sikrer struktur, forudsigelighed samt udvikling for borgerne
  • Mulighed for faglig fordybelse og udvikling, blandt andet gennem teammøder, fællesmøder og supervision
  • Mulighed for løbende efteruddannelse, både internt og eksternt. Herunder merituddannelsen til pædagog
  • Lange indmøder (24 timer), fordelt på både hverdag og weekend
  • Sundhedsforsikring
  • Overenskomst med SL og Dansk Erhverv

Om HabitusHuset Søren Kannes vej
HabitusHuset Søren Kannes Vej er et veletableret botilbud med 5 borgere, hvoraf 2 borgere bor i solisttilbud. Solisttilbuddet Ramten Hedevej er et nyt tilbud som bygges op omkring en nyindflyttet borger. I dette hus har vi fokus på at skabe ro og struktur omkring vores borger så de kan få faglig omsorg og udvikling.

Vi sætter borgerne i centrum og har den grundlæggende antagelse, at alle mennesker gør det godt, hvis de kan. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau og udviklingspotentiale, hvor vi arbejder med at skabe små succesfulde oplevelser hver dag. Målet for vores indsats er at mindske problemskadende adfærd og øge livskvaliteten hos borgeren.

Du bliver en del af et fast borgerteam, som specialiserer sig i den enkelte borgers funktionsniveau, behov og ønsker for livet. Vi arbejder typisk med 2:1-normering eller 1:1-normering omkring en borger med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret. Normeringen giver dig mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som du har fastlagt i samarbejde med dit team.

Alle teams følger et årshjul indeholdende tid til faglig fordybelse i den pædagogiske indsats og udviklingsplan samt faglig supervision. Derudover prioriterer vi teamsamarbejdet højt, og styrker det fælles ”VI” på arbejdspladsen gennem det daglige overlap og fællesmøder.

Søg stillingen nu, også selv hvis du har søgt tidligere!
Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder, Hans-Henrik Brandt, på tlf. 25844264.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Afdeling: HabitusHuset Ramten HedevejAnsøgningsfrist: 11 January 2026Placering: HabitusHuset Ramten Hedevej / Ramten Hedevej 6, 8586 Ørum, Danmark, 8586, Ørum, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!