Afløsere til Solvang på Thyholm
Struer Kommune
Har du en social- og sundhedsuddannelse eller er du ufaglært og har brug for et afløserjob? Så har vi brug for dig.
Solvang er et velfungerende plejecenter beliggende på Rolighedsvej 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm. Vi har en god arbejdsplads og sammen skaber vi rammerne for beboernes trivsel.
Din arbejdstid vil ligge mellem kl. 7.00 og 22.00. Der vil være mulighed for at arbejde i vagter af 6 eller 7-8 timers varighed på alle ugens 7 dage.
Vi sørger for at give dig en god oplæring, så du bliver tryg ved Solvang og samarbejdet med beboerne og kollegerne.
Arbejdsopgaverne består primært af personlig pleje og omsorg og praktisk hjælp til beboerne på Solvang. Herunder hjælp til måltiderne og medicinadministration. Du vil også deltage i aktiviteter sammen med beboerne.
Du:
- Er fyldt 18 år.
- Er energisk, imødekommende og ivrig efter at lære nyt.
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og er god til at samarbejde.
- Har erfaring med og/eller lyst til at arbejde på et plejecenter.
- Har evt. allerede en uddannelse.
- Ønsker evt. at samle erfaring indenfor ældresektoren, mhp. at uddanne dig indenfor området.
Solvang:
- Har 42 beboere, der har brug for dit nærvær og dit gode humør.
- Er delt op i 2 teams og du vil få tilhørsforhold i primært ét team, hvor der er ansat sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere og -assistenter.
- Har dygtige ufaglærte afløsere.
- Har husassistenter, der varetager rengøringen i beboernes lejligheder og fællesarealerne.
- Har en pædagog ansat, der er ansvarlig for aktivitetsområdet på Solvang.
- Uddanner social- og sundhedshjælper og -assistentelever.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion af erfarne kolleger til en spændende hverdag på en travl arbejdsplads.
- Arbejde på hverdage, helligdage og i weekender, hvor vores faste medarbejdere skal holde fri.
- Stjernestunder med vores beboere.
- Mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.
Løn: Som faglært aflønnes du i henhold til overenskomsten jf. din erfaring. Som ufaglært aflønnes du på løntrin 13. Nedenfor kan du se, hvordan lønnen ligger i forholdet til timetal, tid på døgnet og ugedage:
Hverdage:
- 7-13: 943,47 kr.
- 7-15: 1.257,96 kr.
- 15-22: 1.414,80 kr.
- 15-23: 1.634,87 kr.
Lørdage:
- 7-13: 1.266,04 kr.
- 7-15: 1.688,05 kr.
- 15-22: 1.805,92 kr.
- 15-23: 2.082,70 kr.
Søndage:
- 7-13: 1.480,07 kr.
- 7-15: 1.973,43 kr.
- 15-22: 2.040,84 kr.
- 15-23: 2.350,33 kr.
Hvis du vil vide mere, kontakt:
Sygeplejerske Birthe Burghardt på telefon 61892841 eller på
Funktionsleder Ruth Siersbæk på telefon 22544131 eller på
Vi glæder os til at høre fra dig! Send en ansøgning og evt. bilag via den blå knap nedenfor. Vi holder ansættelsessamtaler efterhånden som vi modtager ansøgninger.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]
Afdeling: Solvang
Ansøgningsfrist: 19 January 2026
Placering: Rolighedsvej, 1, 7790, Thyholm, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Struer Kommune
Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.
