🌿Rude Skov Skole søger pædagoger

Rudersdal Kommune



- og hvis du har en pædagogisk makker, kan I søge sammen!
Vi søger pædagoger, der har lyst til at være en del af en skole, hvor samarbejde, engagement og faglighed går hånd i hånd. På Rude Skov Skole har vi to afdelinger, der hver især rummer stærke miljøer – og hvor du som medarbejder får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på den måde, der giver bedst mening.

Afd. Høsterkøb giver dig en hverdag i naturskønne rammer, hvor du hurtigt lærer børn, forældre og kolleger at kende, og hvor det pædagogiske arbejde ofte har karakter af tæt samarbejde og overskuelige fællesskaber.

Afd. Sjælsø tilbyder et levende pædagogisk miljø med gode muligheder for sparring på tværs af teams, flere faglige samarbejder og en stærk kultur omkring trivsel, fællesskab og deltagelsesmuligheder.

Fælles for begge afdelinger er, at du bliver en del af dygtige og engagerede kolleger, en tydelig pædagogisk retning og en arbejdsplads, hvor pædagoger spiller en vigtig rolle i både fritids- og undervisningsdelen. Stillingerne rummer timer begge steder. Vi tilpasser fordelingen, så der er god balance mellem opgaver, kompetencer og arbejdsliv.

Din rolle i hverdagen
Undervisningsdelen:
Du tilknyttes én eller to årgange og arbejder med relationer, deltagelsesfremmende indsatser og tæt samarbejde i klassen.

SFO/SFK:
Du indgår i et team, der skaber trygge rammer, udviklende aktiviteter og stærke børnefællesskaber.

Arbejdsdagen ligger typisk med timer i undervisningen om formiddagen og timer i SFO/SFK om eftermiddagen – men planlægges i dialog med dig og med hensyntagen til både opgaver og privatliv.

Vores måde at arbejde på

  • Faste teammøder, refleksionstid og forberedelse
  • Et stærkt tværprofessionelt samarbejde – inkl. PPR og eget ressourceteam
  • Fokus på deltagelsesmuligheder, tryghed og tydelige fællesskaber
  • Vi er en LEAPS-skole, så projekter, nysgerrighed og virkelighedsnær læring fylder meget. Det giver dig som pædagog masser af muligheder for at bringe din faglighed i spil – både planlagt og spontant.

Vi søger dig, der
✔️ er uddannet pædagog (eller pædagogisk assistent)
✔️ ser relationen som fundamentet for børns udvikling.
✔️ arbejder anerkendende og tydeligt
✔️ trives i samarbejde og bidrager med faglig nysgerrighed

Vi tror på stærke samarbejder mellem voksne – derfor er makkeransøgninger meget velkomne.

Vi tilbyder
• Et pædagogisk team med ægte sparring og sammenhold
• Naturskønne omgivelser med masser af udeliv
• Plads til faglig udvikling og medejerskab
• En hverdag med mening, nærvær og retning

📞 Interesseret?
Kontakt afdelingsleder Morten Staack
📞 72 68 47 68 · ✉️

Læs mere: rudeskovskole.aula.dk · leapsskoler.dk
Følg os på Facebook og LinkedIn.

Ansættelsesproces

  • Ansøgningsfrist: 19. december 2025
  • Vi holder samtaler løbende
  • Send ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. udtalelser - I er som makkerpar velkomne til at sende anøgninger samlet
  • Ved ansættelse indhenter vi referencer

Stillingerne er som udgangspunkt på 33 timer, men timetal aftales.
Løn og vilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:

19. december 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!