SSA til Barselsvikariat i aften/nattjeneste på socialpsykiatrisk botilbud

Region Hovedstaden



Er du stolt af din faglighed som SOSU-assistent, og ønsker du, sammen med dygtige kollegaer, at drive udviklingen i vores sundhedsfaglige indsats? Vil du være med til at hjælpe mennesker i udsatte positioner og give nærvær, pleje og støtte, når der er brug for kontakt i de mørke timer? Så er det dig, vi skal have fat i!

Lunden Bo- og behandlingstilbud søger en fagligt engageret social- og sundhedsassistent i et barselsvikariat pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter, der har lyst til at arbejde i vågen nattjeneste kombineret med aftentjenester. Der er tale om et 9 måneders barselsvikariat på 32 timer. Bemærk, at Lunden matcher den kommunale lønindplacering.

”Det mest spændende ved mit arbejde er den store diversitet, og at der følger stor humor med i arbejdet med målgruppen. Der er ikke to ens arbejdsdage, så jeg keder mig aldrig”
- Social- og sundhedsassistent på Lunden

Dine opgaver i nattjenesten:
I nattjenesten arbejder du sammen med to kolleger. Sammen tager I jer af de opgaver, som ligger fast om natten samt akutte opgaver f.eks. samvær over spil, samtaler, praktisk hjælp osv. Nogle beboere er vågne om natten, hvor de har brug for kontakt, og du skal derfor have energi og lyst til at lave relationsarbejde, plejeopgaver, dokumentation og praktiske opgaver i nattetimerne.

Dine opgaver i aftentjeneste:
I aftentimerne vil du indgå i et tværfagligt behandlingsteam, hvor teamet, i samarbejde med beboeren, tilrettelægger behandlingsarbejdet. Her skal du især arbejde med følgende opgaver:

  • støtte op om beboernes håb, ønsker og drømme.
    • sundhedsfaglige plejeopgaver i tæt samarbejde med
    sygeplejerskerne.
    • varetage medicinhåndtering bl.a. dispensere medicin og give
    depotmedicin.
    • daglig dokumentation og journalisering i Nexus.
    • i samarbejde med beboeren, udføre praktiske opgaver og støtte
    i aktiviteter så som arbejde, motion, rengøring, kørsel, tøjvask,
    madlavning, ture ud af huset.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med din ansættelse, vil der blive indhentet to referencer og udvidet straffeattest.
Lunden er en driftsenhed under Region Hovedstaden/Den Sociale Virksomhed. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitik.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres.

Ansøgningsfristen er mandag d. 15. december 2025. Da vi ønsker stillingen besat allerede 1. januar, holder vi løbende ansættelsessamtaler, så tøv endelig ikke med at søge.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Team 1 Lone Hviid Rasmussen på mail: eller telefon 42572128.

Hvis stillingen lyder interessant, så skriv en ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du ser dig selv i denne stilling. Vi opfordrer alle med de nævnte kvalifikationer til at søge stillingen.

Vi tilbyder:
• en arbejdsplads med stor respekt for beboernes autonomi.
• en arbejdsplads hvor der er fokus på faglig tilgang og metode.
• adgang til interne- og eksterne kurser og efteruddannelse så du
udvikler dig fagligt – her med et særligt fokus på psykiatri eller
rusmidler.
• et 4-dages medicinkursus (obligatorisk)
• faglig supervision og refleksion.
• en fordelagtig senior- og lokalpolitik, der tilbyder gode
vilkår.
• engagerede, erfarne og dygtige kollegaer.

Vi har fokus på at reducere negative fysiske-, psykiske- og livsstilsrelaterede helbredsforhold, og vi samarbejder med stedets beboere, når vi tager små men vigtige skridt hen mod deres ønsker, håb og drømme for eget liv – f.eks. at flytte i egen bolig. Dét gør vi ud fra en integreret og helhedsorienteret behandlingsmetode i en arbejdskultur med plads til idéudvikling og selvstændigt initiativ. På Lunden er der sjældent to dage, der er er ens, og du skal derfor være god til se muligheder, selv igangsætte aktiviteter og prioritere din tid og dine opgaver, så du hjælper både beboere og kollegaer. Hvis du vil have mere viden om hverdagen på Lunden, så kig med på vores instagram, eller mød en ansat på vores hjemmeside.

Hvem er vi? Fokus, initiativ og tydelighed
Lunden er et højtspecialiseret bo- og behandlingstilbud for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi huser op til 36 beboere, som er henvist til enten midlertidige eller længerevarende ophold samt mulig social stofmisbrugsbehandling (§§ 101, 107 og 108) i skønne omgivelser lige ud til Brøndbyskoven. Som vores nye social- og sundhedsassistent vil du, i tæt samarbejde med dine kolleger, være med til at skabe et trygt og stabilt miljø for mennesker, der har svære psykiske og sociale udfordringer og for de flestes vedkommende rusmiddelforbrug. Hos os er du og dit og dit team limen, der får beboernes hverdag til at hænge sammen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring/uddannelse inden for (social)psykiatri, rusmidler, kognitiv og narrativ tilgang – men det er ikke et krav.

Vi lægger vægt på at:
• du er god til at skabe relationer og holde dem ved lige.
• du kan lide at reflektere over egen og kollegaers praksis – og går
gerne i dialog om det.
• du har lyst til at arbejde med integreret behandling, og har
erfaring med at arbejde efter SMARTE mål, indsatsmål,
delmål og strategi.
• du er i stand til at kommunikere tydeligt, og formår at sætte ord
på din faglighed.
• du trives i en dynamisk hverdag, hvor du skal kunne veksle
mellem forskellige roller og opgaver.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 15. december 2025

Afdeling: Brøndbyøster 156A 2605 Brøndby

Lokation: Den Sociale Virksomhed


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!