Plejehjemsleder til Aabybro Plejehjem
Jammerbugt Kommune
Aabybro Plejehjem er et hjem – et plejehjem. Hos os handler det om at skabe tryghed, nærvær og et godt hverdagsliv, hvor beboerne oplever plejehjemmet som deres hjem. Vi tror på, at trivsel og livskvalitet opstår i et miljø, hvor omsorg, respekt og meningsfulde aktiviteter går hånd i hånd.
Vi søger en synlig og nærværende leder, der kan stå i spidsen for Aabybro Plejehjem og være med til at fastholde og udvikle denne kultur.
Dine opgaver og ansvar bliver at
- sikre høj faglig kvalitet i plejen og omsorgen.
- sære en synlig leder, der er til stede i hverdagen og skaber struktur og trivsel.
- styrke samarbejdet med medarbejdere, pårørende og frivillige.
- bidrage til implementering af strategier, dokumentation og udviklingsinitiativer.
- indgå aktivt i ledergruppen på tværs af Sundheds- og Velfærdsområdet.
Dine kompetencer
Vi søger en leder, der har en sundhedsfaglig uddannelse – som minimum en baggrund som social- og sundhedsassistent – og som har ledelseserfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra ældreområdet, herunder erfaring med demens og psykiatri.
Du skal kunne balancere drift og udvikling og være drevet af et ønske om at skabe de bedste rammer for beboernes liv og medarbejdernes trivsel. Du har en stærk lederidentitet, er tydelig i din kommunikation og skaber retning for medarbejderne. Du leder med nærvær og engagement og insisterer på, at kerneopgaven er omdrejningspunktet for alt, I gør.
- Har stærke relationelle kompetencer og skaber gode løsninger i tæt dialog med medarbejdere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Er udviklingsorienteret og kan lede positive forandringer samt følge ting til dørs.
- Motiverer medarbejderne til at gå med i nye tiltag.
- Kommunikerer klart og tilpasser din formidling til forskellige målgrupper.
- Har organisatorisk overblik og sikrer struktur i hverdagen.
- Har fokus på kvalitet, dokumentation og faglig udvikling og kan omsætte strategier til praksis.
Vi tilbyder
- En attraktiv lederstilling med ansvar for ca. 60 medarbejdere og 45 beboere fordelt på 5 afdelinger, herunder 2 for borgere med demenssygdom.
- Et spændende lederjob med plads til både drift og udvikling med tæt samarbejde med blandt andet assisterende leder og vagtplanlægger.
- Et stærkt fagligt miljø og en velfungerende ledergruppe.
- Mulighed for at præge udviklingen i Sundheds- og Velfærdsområdet.
- Et arbejdsfællesskab, hvor løsningen af kerneopgaven er det, der skaber trivsel.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 15. december 2025 kl. 8:00.
Samtaler: Afholdes den 17. december 2025. Der vil indgå en caseopgave i forbindelse med samtalen.
Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Tanja Christensen på telefon 41 91 37 52. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Læs kommunens vision og ledelsesgrundlag på Jammerbugt Kommunes hjemmeside.
Tiltrædelse:
1. februar 2026
Arbejdssted:
Aabybro Plejehjem
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Områdeleder Tanja Christensen
Tlf. 41 91 37 52
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
