Løkkendariske SSH’er til vores dagvagt i Løkken Sygehjemmepleje
Hjørring Kommune
Vil du være med til at skabe tryghed, nærvær og kvalitet for vores borgere – og samtidig arbejde i et stærkt team med fokus på faglighed og udvikling? Så er det dig, vi søger!
Vi søger to social- og sundhedshjælpere til dagvagt (32-37 timer pr. uge) med weekendvagt hver anden weekend. Tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.
Hos os bliver du en del af et team, der arbejder tæt sammen om kerneopgaven: at skabe livskvalitet for den enkelte borger. Vi er i gang med at implementere den nye Ældrelov, som betyder, at vi arbejder i mindre teams med fokus på kontinuitet, helhedspleje og borgerens selvbestemmelse. Det giver både bedre oplevelser for borgerne og et stærkere arbejdsmiljø for dig.
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, sørger vi for en grundig introduktion og oplæring, så du føler dig tryg i din rolle.
Hvorfor er den nye Ældrelov spændende for dig?
- Du bliver en del af mindre, tværfaglige teams, hvor samarbejde og faglig sparring er i centrum.
- Mindre tid på dokumentation – mere tid til omsorg og nærvær.
- Fokus på helhedspleje, hvor vi ser hele mennesket og tilrettelægger hjælpen i ét sammenhængende forløb.
- Større frihed til at bruge dine faglige kompetencer og skabe meningsfulde relationer.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper.
- Har en positiv og kreativ tilgang til nye udfordringer og forandringer.
- Har forståelse for kerneopgaven i løsningen af de forskellige arbejdsopgaver.
- Kan arbejde med udgangspunkt i den enkelte borger, samt udvise medmenneskelig forståelse, respekt og omsorg i relationen.
- Kan skabe overblik og prioritere opgaverne i hverdagen.
- Arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og bruger dine kompetencer konstruktivt.
- Er omstillingsparat, fleksibel og samarbejder tværfagligt.
- Er loyal overfor politiske såvel som ledelsesmæssige beslutninger og strategier.
- Kan udvise ansvarlighed og ordentlighed i opgaveløsningen.
- Har kørekort.
Vi tilbyder:
- En fantastisk arbejdsplads og en hverdag med mange forskellige opgaver og muligheder for en god, faglig udvikling.
- Positive, humoristiske og glade kolleger samt et godt arbejdsmiljø.
- Et godt samarbejde på tværs af faggrupper.
- Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring mellem øvrige kollegaer til opgaveløsningen.
- En arbejdsplads i vedvarende udvikling.
- God introduktion
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte enten afdelingsleder Charlotte Munk på tlf.: 2018 0434 eller e-mail: eller assisterende leder Maria Bjørnbak Brandt på tlf.: 2090 3914 eller e-mail:
Ansøgningsfrist den 17. december 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. december 2025.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingsbetegnelse:
Løkkendariske SSH’er til vores dagvagt i Løkken Sygehjemmepleje
Ansøgningsfrist:
17. december 2025
Ansættelsessted:
Løkken Sygehjemmepleje
Brændingen 8a
9480 Løkken
Jobtype:
Social og sundhed
Tiltrædelse:
1. februar 2026 eller efter aftale
Ugentlig arbejdstid:
32-37 timer/ugentligt
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.
