Pædagogmedhjælper til Regnskoven (vikariat)
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 11.12.2025
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)
Vil du være en del af vores mageløse, mangfoldige hus, hvor trivslen er høj hos både børn og voksne? Vi mangler dig, der vil give vores vuggestuebørn en hverdag fuld af bevægelse, udvikling og gode børneminder.
I Regnskoven leder vi efter dig, som brænder for børnene og det pædagogiske arbejde og vil være en del af Tukanstuen, som består af 12 skønne vuggestuebørn og fire medarbejdere – to pædagoger, en medhjælper, og så mangler vi bare dig.
Vores gode normering i vuggestuen giver os rigtig gode forudsætninger for at dele os op i små grupper, så vi kan være nærværende over for alle børn, og vi kan møde det enkelte barns behov i alle de aktiviteter, vi planlægger. Vi har en fast struktur med ugeplaner, så alle medarbejdere altid ved, hvem der gør hvad med hvilke børn og hvornår.
Vi har særligt fokus på bevægelse og sprog. Om lidt starter vi arbejdet med Sprogtrappen som fælles værktøj for børnenes sproglige udvikling.
Vores ønsker til dig
Det er vigtigt, at du har lyst til masser af udeliv. I det meste af sommerhalvåret opholder vi os nemlig ikke på stuen, men i Haven, som er en skøn lille oase, der ligger 50 meter fra Regnskoven. Her er et lille hus med de mest nødvendige faciliteter, og så er der en legeplads, gamle træer og masser af græs at boltre sig på.
Vi har flere udsatte børn, og vi arbejder med handleplaner og underretninger – så vi bliver rigtig glade, hvis du ikke er bange for skriftligt arbejde.
Stillingen er et vikariat, da en medarbejder skal på uddannelse.
Vi tilbyder dig
I Regnskoven bliver du en del af et meget mangfoldigt hus i mere end én forstand – både når det kommer til børn, forældre og medarbejdere er vi en god og blandet flok, og hos os er der ikke nogen, som ikke passer ind. Vi er gode til at bringe husets mange forskellige kompetencer og interesser i spil og lære af hinanden.
Det er vigtigt for os, at du får en god start i dit nye job hos os, for vi ved, at det er vejen til langsigtet arbejdsglæde – og vi vil meget gerne have glade medarbejdere. Derfor har vi et modtagelsesforløb og en plan for, hvordan dine første uger skal foregå, så du bliver introduceret til alle de vigtigste ting og kommer godt ind i dine nye opgaver og i arbejdsfællesskabet. Du får derudover en makker fra stuen, som følger dig den første uges tid.
Om Regnskoven
Regnskoven er en integreret institution med fire vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe. Vi er omkring 30 medarbejdere med en god normering i vores hus.
Vi bor på Ydre Østerbro ikke langt fra Ryparken Station og Lersø Parkallé, hvor der er mange skønne grønne oaser. I vores hus har vi gode faciliteter, blandt andet en multisal, hvor vi tumler, danser og slår os løs. Derudover tager vi gerne børnene med ud på tur for at udforske nærområdets legepladser, når vi ikke er i Haven.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer fra forrige ansættelsessted. Vi håber, du kan starte den 2. januar 2026 eller snarest herefter.
Vikariatet løber fra den 2. januar til den 31. december 2026.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Mette Dyval på 20 58 08 07.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 11. december 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
