Sundhedsfaglig medarbejder til Behandlingscenter Odense

Odense Kommune



Vi søger en engageret, udviklingsorienteret, kvalitetsbevidst og nærværende sundhedsfaglig medarbejder med autorisation, der trives i arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer.
Hos os bliver du en del af et behandlingsarbejde, hvor udvikling skabes gennem tillidsfulde relationer og en traumebevidst tilgang – og hvor din faglighed dagligt udfordres af høj kompleksitet i patientforløb.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstiden er alle ugens dage fra kl. 07.45 – 17.00 og hver 3. weekend. Stillingen er forankret i Heroinklinikken, hvor patienterne er indskrevet i medicinsk behandling med lægeordineret heroin.

Om os
Behandlingscenter Odense er et ambulant behandlingstilbud for voksne over 30 år med stofmisbrug. Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens vejledninger i forhold til medicinsk behandling, De Nationale Retningslinjer, den motiverende samtale (MI) og kognitiv adfærdsterapi – med afsæt i en traumebevidst tilgang.

Hos os er samarbejde, respekt og faglig nysgerrighed grundlæggende værdier. Vi arbejder teambaseret og tværfagligt med fokus på at skabe trygge rammer og udvikling – både for patienter og medarbejdere.

Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i relationer præget af tillid, tryghed og anerkendelse. Vi er et behandlingscenter i løbende udvikling, hvor vi lærer af hinanden og af vores erfaringer – vi gør os umage, vi øver os og vi lærer af vores fejl.

Samarbejdet med den øvrige afdeling vægtes højt, da vi ser os selv som ét fælles center. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med læger, socialfaglige medarbejdere og sekretærer. Udover den medicinske behandling støttes patienterne i forhold til egenomsorg, bolig, psykisk og fysisk sundhed samt beskæftigelse. Vi tilstræber, at behandlingen er helhedsorienteret og tager afsæt i både sundhedsloven og serviceloven.

Om Heroinklinikken
Heroinklinikken er en del af Behandlingscenter Odense, hvor 59 patienter er i medicinsk behandling med lægeordineret heroin. Arbejdet tager udgangspunkt i patientens egne mål og ønsker via. behandlingsplanen og sker igennem social og sundhedsfaglige indsatser. Dette kræver koordinering og tværfagligt samarbejde. Vi arbejder med at skabe forudsigelighed, struktur og tryghed, så patienterne kan opnå større mestring, stabilitet og livskvalitet.

Dine opgaver
Som sundhedsfaglig medarbejder i Heroinklinikken vil du:

  • Bruge stedets screeningsværktøj til at vurdere patienten inden administration af medicin
  • Dispensere og administrere medicin, herunder både peroralt og ved injektion
  • Observere patienter efter indtagelse af heroin
  • Arbejde både sundhedsfagligt og socialfagligt
  • Udarbejde og følge op på individuelle behandlingsplaner i tæt samarbejde med patienten
  • Arbejde traumebevidst og motiverende – med blik for den enkeltes livshistorie og ressourcer
  • Understøtte patientens motivation, mestring og ønsker gennem individuelle og gruppebaserede forløb ved hjælp af kognitive metoder og den motiverende samtale (MI)
  • Give råd, vejledning og psykoedukation til patienter, pårørende og øvrige fagpersoner
  • Dokumentere og bidrage til kvalitetssikring
  • Indgå aktivt i risikostyring via. Nexus
  • Samarbejde på tværs af fagligheder, teams, afdelinger og sektorer
  • Bemærk: Medicinhåndtering udgør en stor del af arbejdsopgaverne

Om dig
Vi søger dig, der:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse med autorisation og gerne med erfaring med misbrugsbehandling, psykiatri og/eller komplekse patientforløb
  • Møder mennesker med nysgerrighed, rummelighed og mentaliseringsevne
  • Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Har stærke kommunikative evner - både mundtligt og skriftligt – og arbejder struktureret og reflekteret
  • Er indstillet på og i stand til at reflektere over egen praksis med henblik på personlig og faglig udvikling
  • Vil arbejde med egen selvforståelse og reaktionsmønstre
  • Ser tværfagligt samarbejde og kollegial trivsel som et fælles ansvar
  • Gerne påtager dig tovholderfunktioner med højt engagement
  • Har viden eller interesse for traumebevidst praksis, MI og kognitiv metode
  • Behersker IT på sikkert brugerniveau

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt og rummeligt arbejdsfællesskab, hvor relationer og refleksion vægtes højt
  • Fokus på metodeudvikling med afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledninger, De Nationale Retningslinjer, den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi med afsæt i en traumebevidst tilgang
  • Supervision, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med plads til humor, læring og faglig nysgerrighed
  • Sundhedsordning og fokus på trivsel
  • Mulighed for at præge og udvikle vores traumebevidste tilgang i praksis
  • 1-1 samtaler med leder
  • Individuel introperiode med løbende samtaler med mentor

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Nette Nøhr-Jensen på 24 85 38 75 eller sygeplejerske Katrine B.B. Hendriksen på 29 36 51 97, og få yderligere oplysninger om stillingen.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026 og vi forventer, at afholde samtaler den 26. januar 2026.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
11. januar 2026

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson i annoncen:
Nette Nøhr-Jensen

Tlf. nr. i annoncen:
24 85 38 75

Kontaktperson i annoncen:
Katrine B.B. Hendriksen

Tlf. nr. i annoncen:
29 36 51 97


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!