Er du vores nye kollega?

Aarhus Kommune



Snurretoppen søger en pædagog til vores børnehave fra d. 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Hvem er vi:

Snurretoppen er en integreret daginstitution, med beliggenhed i Tilst. Vi normeret til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, fordelt på 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. Vi er en del at Tilst dagtilbud og vi prioriterer faglig udvikling højt, og bringer personalets kompetencer i spil på tværs af dagtilbuddet. På den måde kan vi hele tiden, sætte det stærkeste hold omkring børnene.

Vi drømmer om en kollega:

  • Som har fokus på relationer, det gode børneliv og som er nærværende og engageret.
  • Som formår at indgå positivt i et samarbejde med kollegaer, ledelse, forældre, samt tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Som kan bidrage til, samt fastholde og indgå i en struktureret hverdag, som fordrer til at alle børn indgår i udviklende læringsmiljøer.
  • Som tager ansvar, er initiativrig og har et godt overblik.
  • Som har lyst til at være en del af et fællesskab med høj faglighed, og bidrage til et positivt arbejdsmiljø for alle i huset.
  • Som er fleksibel, har ben i næsen og som tør at gå forrest.

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et hus med høj faglighed, og hvor vi tager ved lære af hinandens kompetencer.
  • En personalegruppe som besidder en god portion humor, og som fejrer dagligdagens små succeser.
  • En struktureret hverdag, hvor det prioriteres at dele børnene op i mindre grupper, med henblik på at skabe gode læringsmiljøer for alle børn, og hvor der er plads til fordybelse, gentagelser og nærvær.
  • En sjov, udfordrende og omskiftelig hverdag.
  • Et hus, hvor der altid arbejdes ud fra barnet i centrum.
  • Et dagtilbud med høj faglighed, stærke fælles værdier, samt hjerte for alle børn og forældre.
  • Et dagtilbud hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt.

Personalegruppen i Snurretoppen består både af pædagoger, medhjælpere, pædagogiske assistenter og studerende. Nogle har været her i mange år og andre er kommet til for nyligt. Fælles for alle er, at alle bidrager positivt til vores hverdag.

Læs mere om vores værdier samt vores læreplan på vores hjemmeside: Tilst Dagtilbud (aarhus.dk), ligesom du også kan få et indblik i vores pædagogiske hverdag på instagram: Snurretoppen_tilst

Hvis du kan se dig selv som en del af vores hverdag i Snurretoppen vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 51

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

HVIS DU VIL VIDE MERE
Er du blevet nysgerrig eller har du opklarende spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Majken Sindberg på tlf.: 41856042

ANSØGNINGSFRIST: D. 15. dec. 2025

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Snurretoppen

Ansøgningsfrist: 15 December 2025

Placering: Haurumsvej 16A, 8381, Tilst, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!