Afløsere søges til respirator-vagthold – Farum
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 3520 Farum
LIDT OM MIG:
Jeg har muskelsvind, er respiratorbruger og sidder i kørestol. Jeg bor i Farum sammen med mine fritgående kaniner.
Som person er jeg uformel, pragmatisk, ordensmenneske, ordholden, stædig og grundig – med en skæv humor. Jeg er moderat introvert, hvilket betyder, at jeg lader op ved ro og ikke har behov for snak hele tiden, når jeg er hjemme. Jeg får til gengæld energi af at se mine venner, høre musik, læse og nusse mine dyr.
Mine interesser spænder bredt: musik, mad, samfundsforhold, klima, dyr og generelt verden omkring mig. Jeg er aktiv i både Kaninværnet og Verdens Børn.
At arbejde som min hjælper
Som hjælper er du i praksis mine arme og ben. Jeg er 100% afhængig af hjælpen, og derfor er respekt, ærlighed og et godt samarbejde helt afgørende.
Jobbet består ikke kun i at møde ind på sine vagter. Det indebærer også vagtmøder, audit på Respirationscenter Øst, håndtering af vagtbytter, dækning ved sygdom, og at kunne forholde sig til ændringer i hverdagen.
Derfor er det vigtigt, at du er ansvarlig, dedikeret, nem at omgås og har god situationsfornemmelse.
Jeg lægger vægt på, at:
- Du tager arbejdet seriøst og udfører opgaver, når de er givet – også til aftalt tid.
- Du kan tage imod konstruktiv feedback uden at blive fornærmet.
- Du siger til, hvis noget er uklart, eller hvis en opgave overskrider dine grænser.
- Du respekterer, at du arbejder i mit hjem, og at nogle ting skal gøres på bestemte måder.
- Du ikke har behov for at diskutere opgaver i længden – når noget skal gøres, gør vi det.
- Du har en god fysik, da jeg selv aktivt deltager i forflytninger og vi derfor ikke bruger lift hos mig.
Det er altid bedre at være ærlig og spørge én gang for meget end at gå og gruble over noget.
JOBBESKRIVELSE:
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Overvågning af respirator
- Ledsagelse i fritiden (kørsel i bil, håndtering af sug og taske)
- Personlig pleje, herunder bad og hårvask
- Forefaldende praktiske opgaver som rengøring, madlavning, indkøb, rensning af respiratorslager/sug m.m.
- At stå til rådighed, når jeg har brug for hjælp
- Længere vagter er en del af stillingen
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Du er fleksibel ift. vagter ved sygdom og ferie og generelt mødestabil
- Du er rolig, selvstændig og kan bevare overblikket
- Du ikke er allergisk over for kanin eller hø – og gerne kan lide dyr
- Du har ren straffeattest
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest
- Afløser/vikar
- Sidste frist for ansøgning: 14.01.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende, ved samtalen deltager en af mine faste hjælpere
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Therese Jensen på mail: eller på telefon: 71 99 73 75 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200538
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.
