Botilbuddet Lyngtoften søger 2 pædagoger på 37 timer pr. uge.
Køge Kommune
Drømmer du om at arbejde i et botilbud med voksne mennesker med psykisk funktionsnedsættelse i et tværfagligt miljø? Drømmer du om at arbejde sammen med kollegaer, som enten har en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse?
Så skal vi opfordre dig til at søge en af de ledige stillinger på botilbuddet Lyngtoften.
Begge stillinger ønskes besat pr 1. februar eller hurtigst muligt.
Lidt om Lyngtoften
Lyngtoften er et socialpædagogisk botilbud efter Servicelovens §108 beliggende nær Ølby St.
Vi yder socialpædagogisk støtte og sundhedsfaglig omsorg til 28 beboere med psykisk funktionsnedsættelse. Beboerne er på nuværende tidspunkt i alderen 26 til 70 år.
Beboerne bor i mindre huse af bofællesskabslignende karakter.
Langt de fleste beboere er i beskæftigelse i dagtimerne.
Vores kerneopgave er defineret som, at vi støtter, vejleder og guider beboerne til et, for dem, så meningsfuldt liv som muligt.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside
Vi tilbyder:
- En god introduktionsperiode, skiftende arbejdstider og arbejde hver 2. eller 3. weekend
- Indflydelse på din arbejdstids- og ferieplanlægning
- Et fagligt afsæt i borgerens inde-fra-perspektiv og et involverende menneskesyn
- En arbejdsplads der har fokus på kerneopgaven og faglig udvikling
- Fagligt kompetente kollegaer
- Medindflydelse og medinddragelse i hverdagen
- En arbejdsplads som har fokus på kommunikation og adfærd
Dine primære opgaver er, at
- Understøtte den enkelte beboers udviklingsmuligheder, drømme og ønsker i en respektfuld og anerkendende tilgang
- Indgå i samarbejdet med beboerne, kollegaer, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- Indgå i de sundhedsfaglige opgaver
- Dokumentere mål, metoder og resultater
Vi forventer, at du:
- Kan igangsætte relevante faglige prøvehandlinger i samarbejde med borgeren og dine kollegaer
- Kan reflektere fagligt over egen praksis og er i stand til at skifte perspektiv
- Har en professionel tilgang til opgaverne og samarbejdet med dine kollegaer
- Har kørekort
- Tager ansvar og er fleksibel for at få hele Lyngtoften til at fungere i hverdagen
- Evt. har kendskab til og interesser for Velfærdsteknologier, som kan understøtte beboerens udviklingsbehov
Løn - og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst mellem KL/Socialpædagogerne.
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til daglig leder på mail eller på tlf. 56663500
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler fra uge 51.
Ansøgningen sendes online via skema på Køge Kommunes hjemmeside.
Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt for personalet at ryge i arbejdstiden i henhold til Køge Kommunes rygepolitik.
Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
1. februar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
