Engageret social- og sundhedshjælper søges til Lions Neurocenter
Lions Neurocenter
Afdeling Mozart søger en engageret social- og sundhedshjælper, der har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team.
Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for 12 beboere med kompleks erhvervet hjerneskade, som har brug for forudsigelighed, struktur og nærvær? Motiveres du af neuropædagogisk arbejde, low arousal-tilgang og hverdagsrehabilitering i et tværfagligt miljø, er du måske vores nye kollega.
Vi arbejder målrettet med individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb, hvor vi i samarbejde med beboeren og dennes netværk opstiller mål, koordinerer med andre faggrupper og sikrer daglig dokumentation. På afdelingen vægter vi teamsamarbejde højt og arbejder efter fælles aftaler, så beboerne oplever en stabil og ensartet hverdag. Vi prioriterer faglig udvikling gennem kurser, temadage, supervision og sparring, og vi værner om et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og nærværende ledelse.
Dine opgaver som social- og sundhedshjælper
Som social- og sundhedshjælper hos os vil du have en bred vifte af opgaver, herunder personlig pleje og omsorg, praktiske opgaver, støtte til hverdagsrehabilitering og deltagelse i neuropædagogiske tilgange. Du bidrager til daglig dokumentation og samarbejder tæt med kolleger på tværs af faggrupper.
Vi forventer, at du:
- Har lyst til – og gerne erfaring med – at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade
• Har erfaring med pleje- og omsorgsopgaver
• Trives i et tværfagligt samarbejde
• Kan bevare roen og arbejde konstruktivt, også når der opstår udfordringer
• Har erfaring med dokumentation og IT
• Arbejder struktureret og kan omsætte mål til praksis
• Kan bruge din sundhedsfaglige viden aktivt i hverdagen
Ansøgningsfrist er den 12/12-25, og vi indkalder kandidater løbende.
Kontakt afdelingsleder Ulla Mejer på
eller telefon 35 31 90 86
Vil du vide mere?
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. januar eller efter aftale. Løn efter gældende overenskomst og principper for ny løn.
Ansættelsesforhold
Lions Neurocenter er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud til voksne med moderate til svære erhvervede hjerneskader. Vi har 72 rehabiliteringspladser samt et internt dagtilbud. Vores tværfaglige profil er stærk – både i ledelsen og blandt medarbejderne. Læs mere på www.lionsneurocenter.dk
Om Lions Neurocenter
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lions Neurocenter
Et højt specialiseret landsdækkende tilbud til mennesker med kompleks, erhvervet hjerneskade
