Medarbejder søges til Filadelfias Bosted ”Stormly” i Juelsminde

Filadelfia



Vi har fokus på hjernen – med hjertet

Er du pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper eller omsorgs- og pædagogmedhjælper så kan det være at Stormly er din nye arbejdsplads.

Stormly er et socialt døgn-og dagtilbud og en del af Filadelfias sociale tilbud. Vi har speciale i forhold til borgere med epilepsi og arbejder ud fra følgende kerneopgave:

”Det enkelte menneske oplever trivsel, livskvalitet og en meningsfuld hverdag

– understøttet af tværprofessionelt samarbejde”.

Som en del af Epilepsihospitalet Filadelfia trækker vi på Epilepsihospitalets høje ekspertise fra bl.a. neurologer og neuropsykologer. Nøglen til ekspertisen på Stormly, er vores tværprofessionelle samarbejde mellem flere faggrupper, bl.a. socialpædagoger, terapeuter, sosu-assistenter og sygeplejersker.

Vi søger fra 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale en pædagogisk assistent, SSH eller omsorgs- og pædagogmedhjælper, som har lyst til at samarbejde tværprofessionelt indenfor for det voksenspecialiserede område. Som udgangspunkt drejer det sig om 37 timer ugentligt, i blandede vagter fortrinsvis dag- og aftenvagter med mulighed for at ønske, om du vil have weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend.

Hvem er vi?
Stormlys fysiske placering er endnu i Juelsminde, men i løbet af de næste 2 år flytter vi til nybyggede faciliteter i Horsens. Målgruppen er voksne borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige dagligdags funktioner. Der er i særlig grad tale om mennesker med epilepsi, erhvervet hjerneskade og fysiske eller kognitive problemstillinger. Beboerne bor i egne lejligheder med fælles faciliteter.

Fælles for beboerne er behovet for støtte til at fastholde og udvikle sociale og praktiske færdigheder. Beboerne støttes til at deltage i sociale fællesskaber. Der leveres desuden fuld kompenserende støtte til praktisk hjælp, personlig pleje og omsorg.

Vi vægter den tværprofessionelle sparring højt ved bl.a. at prioritere faste faglige og beboerrelaterede møder samt sagssupervision ved neuropsykologer. Ligeledes vægter vi opkvalificering i henholdsvis neuropædagogik og epilepsi.

Din rolle som pædagogisk assistent, SSH eller omsorgs- og pædagogmedhjælper:

  • Motivation og engagement: Du møder beboerne og hjælper dem med at planlægge dagens aktiviteter. I taler om, hvad de gerne vil lave, og du motiverer dem til at deltage i et fælles dagsprogram/ dagtilbud. Du præsenterer aktiviteterne på en måde, der tager højde for deres individuelle forudsætninger
  • Planlægning og evaluering: Sammen med beboerne udarbejder I delmål med udgangspunkt i handleplanen. I sætter jer delmål for, hvad beboerne gerne vil opnå, f.eks. at begynde til gymnastik. Du evaluerer løbende beboernes fremskridt og justerer planerne efter behov
  • Omsorg og støtte: Du tager ansvar for beboernes personlige pleje og sikrer, at de føler sig godt tilpas og klar til at deltage i aktiviteterne. Du hjælper dem med hygiejne og opmuntrer dem til at vælge tøj, der passer til dagens aktiviteter og vind og vejr
  • Tilpasset kommunikation: Under hele forløbet tilpasser du din kommunikation til beboernes niveau, så de forstår, hvad der forventes, og hvordan de kan bidrage. Du bruger både visuelle hjælpemidler og anerkendende sprog for at skabe en tryg og åben dialog.

Hvem er du?

  • Du er motiveret for at arbejde målrettet efter vores kerneopgave
  • Du vægter den rehabiliterende tilgang i dit fokus på beboernes trivsel
  • Du er i stand til at kommunikere på en anerkendende måde – både skriftlig og mundtligt
  • Du kan dokumentere faglige indsatser og ser dokumentation som en vigtig del af arbejdet
  • Du er reflekterende og nysgerrig på egen og kollegaers praksis, hvor du tager ansvar for din egen rolle og er medansvarlig for et godt arbejdsmiljø
  • Du har lyst til at bidrage til teamsamarbejdet med din viden, opsøger ny viden
  • Du er i stand til at indgå i et respektfuldt og forpligtende samarbejde med kollegaer, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Du engagerer dig i arbejdet med at arbejde målrettet i forhold til bestillinger fra kommuner samt udarbejde statusrapporter i VUM-modellen
  • Du har kørekort og vil køre med vores beboere når der er behov for det

Yderligere spørgsmål:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen – herunder til hverdagen og arbejdsopgaverne på Stormly - er du meget velkommen til at kontakte teamleder Meryam Mamadi på tlf.: 58271407, teamleder Lene Drejer Brandt på tlf.: 58271414, eller institutionsleder Randi Henriksen på tlf.: 58271424.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen (pæd.ass., SSH & medhjælper) findes som et link i stillingsopslaget på hjemmesiden.

Du kan også læse mere om vores fantastiske botilbud på http://www.filadelfia.dk/centre/stormly

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen aflønnes efter gældende regional overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsplads og straffeattest.

Søg stillingen online via http://www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist: er 6. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt løbende med indkomne ansøgninger.

Ansøgningsfrist:
6. januar 2026
Ansættelse:
Snarest muligt


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 06.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 06.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!