300159 – Handicaphjælper søges til vågne respiratoriske vagter ved ung mand – Birkerød
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 3460 Birkerød
Søg jobbet: Ansøg her
LIDT OM MIG:
Jeg er en glad ung mand på 33 år. Jeg er dianogstiseret spastisk tetraplegisk cerabral parese og søvnapnø. Jeg bor på bosted som hjælper mig om dagen, men når jeg sover, har jeg brug for non-invasiv behandling.
Jeg har ikke har noget sprog, så jeg kommunikerer med mimik, når jeg bliver stillet ja/nej spørgsmål. Jeg kan godt lide at se en film, lytte til historier eller musik.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en handicaphjælper på mellem 15-20 timer om ugen til mit team, som er et stabilt team, der har været der hos mig i mange år.
Som hjælper i et respiratorisk team, skal du kunne varetage den lægeordineret overvågning i tidsrummet kl. 22:00-07:00, hvor jeg sover med en maske. Da jeg ikke selv kan tage masken af, er det vigtigt, at du kan holde dig vågen i nattetimerne, da det er vågne nattevagter. Der er ikke personlig pleje, jobbet består udelukkende af den respiratoriske del.
Du vil få en grundig oplæring, og efterfølgende skal du til en evaluering på RespiratoriskCenter Øst (RCØ) i Glostrup, inden du vil få selvstændige vagter. Du behøver ikke have erfaring, blot du er nysgerring omkring området.
Til ordningen er der tilknyttet en sundhedsfaglig teamleder, som tilbyder sparring og rådgivning, både under dit oplæringsforløb og i dit efterfølgende arbejdsliv.
Vagtplanen er meget fleksibel, så der er ikke nogle faste dage, men man byder ind på vagter, ud fra det timetal man er ansat på. Du kender altid dine vagter minimum 3 uger frem i tiden, men vagtplanen er tit planlagt i op til 8 uger før. Du bliver ansat i et selvsupplerende team, der hjælper hinanden ved sygdom, ferie med mere.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Fleksibel
- Ikke ryger
- Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- God humor
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 15 eller 20 timer ugentligt (dette aftales ved en samtale)
- Sidste frist for ansøgning: 31.01.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Brianne Holm Simon på mail: eller på telefon: 71 999 765 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300159
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.
